IMG_2536.JPGSå er vi satme på Als! Jeg har smagt risengrød for første gang (jeg har altid synes, det så weird ud. Som en slags albino-havregrød), vi har leget pakkeleg, og naboens tag er så fyldt med amerikanske julelys, at jeg ikke tror, nogen ville opdage det, hvis der pludselig var ild i huset.
DET ER JUL! 😀

Jeg er jo stadig på Lotte-diet og sender billeder til hende af alt, jeg spiser (det vænner jeg mig nok aldrig til). Men hun er altså ret stille og rolig. Hun har sagt, at jeg ikke behøver træne i juledagene, da det ville være spild af liv at forlade familiehyggen af den grund. Og jeg har også fået thumps up på alle de kartofler med brun sovs og sågar RitterSport med peppermynte, jeg har affotograferet.
Jeg fik dog kun en hånlatter retur, leveret af både Lotte og hendes datter, da jeg sendte billedet øverst til venstre til hende i formiddag, da Jon, min søster og jeg i dag benyttede ungernes formiddagslur til at tage en tur syd for grænsen…

Jeg har fået et træningsprogram, som tager præcis en time, som jeg selv skal træne med mellem jul og nytår, når vi kommer tilbage til København. Det er enkelt, og alle øvelserne er ret sjove, og man skal ikke gøre dem ret mange gange hver, så jeg når ikke at kede mig. Og hver gang, jeg har lavet to af øvelserne to gange, skal jeg løbe hurtigt på et løbebånd. Jeg hader stadig at løbe, men det er kun i to minutter per gang, så det er sådan set også okay. Og jeg kan mærke, jeg bliver bedre lige så stille. Knap så forpustet og knap så træt i benene.
Jeg har trænet med Flotte-Lotte syv gange nu, og jeg har ikke haft ondt i ryggen siden fjerde gang. Desuden kan jeg allerede se, at min mave og ryg er blevet stærkere, mine arme og skuldre er blevet mere markerede, og jeg har tabt halvandet kilo. Efter syv træninger! Og jeg spiser sgu flere nutella-madder nu, end jeg gjorde før Lotte! For realz! Hvis jeg havde vist, man kunne se resultater så hurtigt, vil jeg ikke afvise, at jeg var begyndt at røre mig noget før.
Jeg kom forleden til at tænke på, at en af de allervigtigste faktorer, som gør, at jeg godt kan lide at træne hos Arndal er, at jeg aldrig har følt mig dum. Jeg har aldrig trænet før og har nok altid frygtet, at jeg ville føle mig som en bumset teenager på første skoledag, hvis jeg en dag forvildede mig ind i et center. Jeg anede ikke, hvad man skulle hive i eller træde på – eller bare hvordan dresscoden var sådan et sted.
Men alle de folk, der kommer der, ser enormt forskellige ud, og vi ligner alle sammen lort, når vi træner. Og Lotte er ikke typen, der råber. Hun fortæller, hvad jeg skal gøre, hun retter, hvis jeg gør noget forkert, og så er hun enormt god til at rose, når jeg gør noget godt. Hun bruger ord som ‘Fremragende!’, hvilket jeg rigtigt godt kan lide, og når hastigheden på løbebåndet er for høj, skruer hun ned.
Måske har jeg set for meget ‘BIGGEST LOOSER’ på Kanal 5 (det er altså grineren!), men jeg troede helt bestemt, at personlige trænere var udvalgt på baggrund af, hvor høj en decibel deres stemme kunne udgyde. Men Lotte råber ikke, og Arndal Spa har endog en bandekasse. Hvis man bruger ukvemsord under sin træning, skal man aflevere en femmer per styk. Historien går om en dansk skuespillerinde, der smed en hundredemand i krukken, bandede sig igennem hele sin træning, og da hun gik mod omklædningsrummet forkyndte til receptionisten, at hun stadig havde en 20’er på kontoen til næste gang. 🙂

Vi har glemt babyalarmen i hovedstaden (fordømt!), og krapylerne sover på førstesalen, så mens resten af familien ser ‘Super Classico’ nede i TV-stuen, bevæger jeg mig rundt i rummene neden for trappen i behørig nærhed, så jeg kan opfange eventuelle angstskrig oppefra. På denne færd faldt jeg over et fotografi, på hvilket min lillesøster og jeg er foreviget i sort/hvid. Og det forfærdeligt! Ganske enkelt.
Vi er på billedet henholdsvis 14 og 17 år gamle, og jeg håber virkelig ikke, at jeg om atter sytten år kommer til at grine så højt, når jeg ser på billeder af mig selv fra i dag. 🙂
Jeg har uploadet et billede af billedet på Instagram (@mmleilange)og der er op til flere, der har kommenteret, at jeg ligner Cindy Walsh fra Beverly Hills 90210. Omend hun også har tvillinger, har hun nu aldrig været dét stilikon fra den tv-serie, som jeg stilede efter at ligne.
Men det er sjovt! 🙂

Mange ønsker om en glædelig jul denne aften før dagen! Jeg ved ikke, om I spiser and, gås eller flæskesteg i morgen, men jeg tillader mig at gå ud fra, at vi alle sammen foretager os præcis det samme i morgen kl. 16, right? 😉

Pssst…: Hvis man gider, ville jeg blive superglad for en stemme i Læserprisen ved Modeblogprisen 2015. Man kan stemme HER og man skal bare scrolle helt ned i bunden for at finde min blog – den ligger aller-nederst. 🙂