MM under pres ... :-)
MM under pres … 🙂

Ja, jeg er jo begyndt at træne! Jeg har været der fire gange nu, så nu kan det vel begynde at kaldes en tradition! Jeg træner sammen med Lotte hver gang, og jeg er på røven over, hvor sød, hun virkelig er. Helt enormt usnobbet, grineren og hyggelig at være sammen med! Og så mobber hun ikke, selvom mit kondital er på 31,4 (til de, der aner, hvad det betyder) og jeg ikke kan finde ud af særligt meget, og jeg tror, hun kan alt i verden!
Men det går sgu godt for mig! Jeg har så stor respekt for Lotte og hendes metoder, så jeg siger bare “JA!” til alt, hun kaster mig ud i, og jeg holder kun pauser, når hun kigger væk, og det gør hun ikke ret meget.

Hun siger, at fordi jeg gik til gymnastik i 16 år, fra jeg var tumling til sidst i teenage-årene, husker min krop ret meget, og derfor skulle det ikke være noget problem at gøre mig til Sporty Spice.
Ja, det kan hun sgu sagtens sige! Hver gang hun siger ‘Den øvelse tager vi så lige 20 gange’ er det altså MIG, hun mener … 🙂
Jeg synes, jeg er ret god til de øvelser, der ikke tager pusten fra mig. Noget med vægte og øvelser på gulv og den slags. Men Herre Jemini, hvor er jeg ringe til at løbe! Jeg var ved at tude, da hun i går for fjerde gang på tre kvarter marcherede mig op på løbebåndet for at løbe i sølle to minutter med hastigheden på 10 og stigningen på 5.
Jeg kan så tydeligt mærke, at min krop slet ikke er vant til, at jeg forlanger noget af den. Jeg plejer bare at anvende den til de forhåndenværende projekter og så efterfølgende smide den i den nærmeste sofa. Når jeg løber, siger jeg til min krop: “Kom så, du kan godt!”, men så er det som om, min krop svarer: “Ahr… Men hvorfoooor….?”
Jeg synes, det er den fedeste udfordring, jeg har fået foræret, og jeg er spændt på at se, hvordan jeg og ikke mindst mit kondital kommer til at se ud i slutningen af mit forløb med Lotte. Min ambition er at få det op på 42, så jeg falder indenfor kategorien ‘god’.

Jeg har i øvrigt de sidste par dage tænkt lidt over det dér med, hvornår man er sej.
Jeg var heldig, at jeg tabte næsten al min graviditetsvægt meget kort tid efter, at jeg havde født krapylerne. Jeg gjorde ikke en bønne for det, tvært imod. Jeg spiste alt det, jeg kunne nå, og jeg rørte mig ikke mere end højst nødvendigt. Alligevel var der mange, der sagde til mig, at det var sejt gjort, at jeg var så slank, selvom jeg lige havde født tvillinger. Men jeg havde jo netop ikke gjort noget …
Nu gør jeg så noget! Træner benhårdt og svedigt tre gange om ugen! Jeg laver knæhop, bøjer ben, løfter vægte og spæner på løbebånd. Nu får jeg igen at vide, at jeg er sej.
Men hvorfor egentlig det? Jeg vælger at bruge halvanden time tre gange om ugen i et træningscenter. Det kan alle gøre, hvis de har lyst! Det kræver intet andet end et medlemskort, og det er jo ikke ligefrem en lukket klub. 🙂
Hvorfor er jeg (og andre, der dyrker fitness) mere seje, end de, der vælger at bruge deres tid på alt muligt andet? I de tre gange halvanden time kunne jeg også vælge at gå på museum, bage ting, lege med mine unger eller snave med min mand, men det ville ikke blive betragtet som lige så sejt. Det er åbenbart mest sejt, hvis man gør noget, som man som udgangspunkt måske ikke sådan rigtigt har lyst til. Man er sej, hvis man overgår sig selv – og andre.
Det er lidt som om, at den her tid, vi lever i, er præget af nogle meget fasttømrede skønhedsidealer, og hvis man falder indenfor dem – eller i hvert fald stræber efter det, selvom man ikke gider – så er man sej. Stærk er det nye skinny. Slank er det nye sort.
Jeg kan mærke, at det at træne lige så stille godt kunne overbevise mig om, at det er fedt at være i nogenlunde form. Min ryg gør allerede mindre ondt, og jeg vil gerne have en bedre kondi. Jeg vil gerne være sundere, så jeg har bedre odds for at blive herre-gammel. Og jeg glæder mig til at se, hvordan min krop ser ud, når den er i topform. Det er et valg, jeg træffer i øjeblikket, fordi jeg har fået en enestående mulighed, og fordi jeg føler, at min krop virkelig trænger til en hestesko efter at have ageret treværelses i 7 1/2 måned. Så jeg gider rigtigt godt! Ergo er jeg ikke ’sej’, jeg har bare truffet et valg.
Men jeg ville sådan ærgre mig, hvis nogen, der læser med, kunne finde på at få dårlig samvittighed over, at de ikke har truffet det samme valg. Hvis lysten er der, så vil jeg klart anbefale det! Men hvis ikke, vil jeg ikke.

Hele den hipster-kultur, der omgiver os, handler om at være noget særligt, at være individuel og helt sin egen. Men når det kommer til kroppen, skal vi alle sammen ligne hinanden og gøre præcis det samme. Det er fandme synd! Og lidt weird.
Jeg vil denne lørdag morgen gerne lige udbringe en skål for, at det er sejt at tage selvstændigt stilling!
Hvis man er træt af sine bollehåndtag eller sit stressede åndedræt efter en kratretur op ad trappen, så er man sej, hvis man begynder at træne. (Og hvis man er sådan én, kan jeg virkelig anbefale Lottes metoder. Man skal alt muligt forskelligt hele tiden, så det bliver slet ikke kedeligt, sådan som jeg frygtede). Hvis man har det godt med sin krop og synes, den gør sig fint med eller uden buler, eller man er et sted i sit liv, hvor fokus er et andet sted, så er man sej, hvis man lader være! Og ikke går og banker sig selv i bøtten med det hele tiden. Det er spild. Bare gør det eller lad være. Og når man er 33, behøver man gu’dødeme ikke nødvendigvis ligne én på 23. Med mindre det er det, man brænder for, så skal man bare fyre den af. Og ringe til Flotte-Lotte. Eller købe hendes nye bog. 🙂

– Og på en totalt urelateret note har jeg fået at vide, at asos.com i dag, lørdag fra kl. 19, og frem til mandag morgen giver 20 % rabat til alle mennesker i hele verden, som bruger rabatkoden DECEMBER20. Jeg mener, at det er jo også et valg, man kan træffe. At shoppe weekenden væk. 😉 (Linket er et affiliate-link).