Facebook-20141201-075618Jeg synes godt, det kan være svært at finde ud af, hvad pokker, man køber til mænd. Kærester, ægtemænd, fædre, fætre, you name it!
Da jeg var barn, sagde min far altid, at han blot ønskede sig et par artige døtre – og nye sokker.
Jon ønsker sig heller aldrig noget, men gennem årene er han blevet totalt chef til at købe gaver til mig, så jeg kan godt mærke presset.
I sidste uge sagde han, at han faktisk godt kunne bruge nogle cool t-shirts. Og man tror, det er løgn (og det er det ikke), men samme dag fik jeg en mail fra Jess fra Son Of A Tailor, der spurgte, om jeg kunne tænke mig at blogge om den perfekte gave til manden, der har det meste.
Son Of A Tailor er en webshop og et online skrædderi, om man vil, der fremstiller t-shirts i økologisk bomuld, som er syet efter mål. Mandens mål! Så manden får altså bogstaveligt talt den perfekte t-shirt.
Min egen mand har tabt sig vildt meget efter, at jeg er stoppet med at spise slik og drikke cola (weird how that works, han tog også på, mens jeg var gravid), så jeg tænker, at det kunne være ret smart med sådan en skæddersyet satan.
Son Of A Tailor har nogle vildt fine gavekort, som man kan pakke ind og lægge under juletræet. En lille æske indeholder gavekortet samt et målebånd, således at manden kan blive målt og t-shirten bestilt.
Det koster kun 395 kr., og så er forsendelsen gratis. Det er da ret billigt, når man tænker på kvaliteten og i forhold til, hvad sådan nogle ellers går rundt og koster. På den måde kan det også lade sig gøre for en jysk pige at spare et par basseører, selvom hun bor i Kjøwenhavn. 😉

Idet Jon læser bloggen, bliver det nu lidt svært at give ham lige netop dénne julegave, men jeg har tænkt på et par andre mandlige familiemedlemmer, som (heldigvis) ikke er helt så cyber-opdaterede.
Jeg har også tænkt mig at foreslå Jess, at han skal udvide konceptet til også at fremstille t-shirt-jersey-kjoler, så vi damer kan blive strandlækre til sommer.

Indtil da må mændene nøjes om fornøjelsen!
Læs mere, se de fine gavekort og bestil eventuelt en t-shirt lige her på sonofatailor.dk

 

Indlægget er lavet sammen med Son Of A Tailor.