10984804_10153136776761886_26315583_n

Til venstre: Sådan ser jeg ud LIGE nu. 🙂 Til højre: Sådan så krapylerne ud deres sidste sekunder i Marrakech.

Så er familien Lei Lange atter rykket ind i Vestergade.
A-L-T vores tøj lugter af spejderlejr på grund af den pejs, vi elskede så højt under de kolde, nordafrikanske nætter. Jeg er mast mere flad end en proteinpandekage (ja, Lotte Arndal har lært mig meget), for selvom vores krapyler var i relativt godt lune under det meste af flyvningen fra solrige Marrakech til gråvejrsramte København, er det alligevel længe at bruge små fem timer på at underholde hver sit barn på omkring 30 kvadratcentimeter. Især når de helt uden varsel laver flitsbuen og banker baghovedet ind i sædet foran, hvilket naturligt nok fører til mishag og tænders gnidsel …

Men nu er vi hjemme, alt tøjet er smidt til vask, Hugo og Berta sover begge tungt i velduftende sengetøj, og vi har bestilt sushi fra Karma Sushi. Og om lidt er der Melodi Grand Prix. Himlen er nær, selvom jeg et sekund følte, vi forlod den dér i verdens måske dejligste by i Marokko.

10961670_10153136838296886_1640320252_n

Marrakech er for mig at se modsætningernes by.
Om aftenen, natten og formiddagen var der så koldt, at det næsten synes umuligt, mens vi tilbragte eftermiddagene i bare numser (vi havde jo egen gårdhave) i solen, som føltes så varm og dejlig, som havde den ventet hele vinteren kun på at kunne mysse vores måse og kilde vores kinder.
Vores riad var luksus, grønne palmer, smukke springvand, fin marmor og turkise swimmingpools. På den anden side af gaden – overfor de mange dyre hoteller, som dækker området La Palmeraie lidt uden for byen – havde en flok marokkanere klasket nogle huse sammen af de byggematerialer, der må have været til overs fra hotelbyggerierne. Deres små hjem havde ingen vinduer og intet tag, og det må have været så ualmindeligt koldt der om natten. Mange af dem var i øvrigt enormt søde til at komme hen og hilse på krapylerne, når vi gik tur med dem om aftenen for at få dem til at sove.
I zouken var sælgerne mere nærgående end en 3. g’er i sin første Breezer-brandert, mens de mennesker, vi mødte udenfor markedet var hjertevarme, smilende, grinende og deltagende på en måde, som jeg sjældent har mødt magen til noget andet sted i verden.

Jeg synes, det var en sjov idé at tage til Marrakech, selvom der var nogle, der advarede mig mod det, da de mente, det nok ville blive noget bøvl med to krapyler på slæb.
Men jeg tøver faktisk ikke et sekund med at anbefale det til alle småbørnsfamilier!
Sidst, jeg var i Marrakech for tre år siden, boede jeg i et lille riad inde midt i Medinaen, og det ville jeg måske ikke anbefale med mini-mennesker. Men den løsning, vi havde valgt i år, hvor vi boede lidt udenfor byen på et sted, hvor man havde lyst til at slå sig ned for evigt, var optimal. På den måde havde vi ikke travlt med noget som helst. To ud af feriens fire dage bevægede vi os ikke ud af flækken, og ungerne fik rig mulighed for at strække benene og lege. Vi plaskede i poolen, solede på terrassen, bestilte roomservice til frokost og spiste på restauranten om aftenen. Og de dage, hvor himlen bød på skyer, hoppede vi i en taxa og lod alle vores sanser bade i den fantastiske by, som er fuld af slangetæmmende mænd, henna-malende madammer, arganolie, funklende perler, lædertasker, berbertæpper, appelsinjuice, fantastisk mad, tandløse herrer, osende knallerter og skrydende æsler. Ind imellem hinanden i et virvar af farver, lyde og dufte.

Og jeg vil i øvrigt til alle tider anbefale det hotel, vi boede på, som hedder Les Deux Tours. De havde ikke så travlt, da termometeret først runder de 20 grader sådan rigtigt om nogle uger, så alle værelserne var langt fra booket. Alligevel var stemningen fantastisk, hver aften pyntede de haven op med stearinlys, tjenerne i restauranten var latterligt søde og jokende, og kokken lavede pæremos til ungerne den første dag så snart, han fik øje på dem.
Vi havde valgt at betale ekstra for at få opvarmet vores private pool, men det gør vi nok ikke en anden gang, for deres store pool er så smuk, at jeg ikke ville have noget imod at gå derop hver gang, man havde brug for en dyppert.
Man behøver absolut heller ikke en privat villa for at føle sig forkælet (selvom det nu var ret nice), og Norwegians billetter koster ikke det helt vilde, så det kan sagtens gøres for en rimelig sum. Desuden har vi brugt meget færre penge på bespisning og indkøb på markedet, end vi havde regnet med, for mad og fornøjelser koster ikke det store.

Hey! Tjek i øvrigt Fru Langes web-zouk! Special offer just for you!

I aften står den på sushi fra fantastiske Karma Sushi!
Og ja, min mad er sponsoreret af Karma Sushi, men jeg sværger, jeg ville skrive det samme, hvis jeg havde betalt. 🙂 Det lort smager ganske enkelt bedre end alt andet. Sushi, i hvert fald. Det synes jeg!
10967903_10153136834126886_2133811805_nJeg ønsker en skøn, skøn lørdag! Og tak til søde Bolette og hendes mor, der hilste på os i lufthavnen i Marrakech. Jeg elsker, når I gider. <3