11015419_10153163592581886_2136852107_nDet er søndag, krapylerne sover lur, svigermor griner af, at jeg kalder situationen med Karma Sutra-bogen ‘awkvard’ i gårsdagens indlæg, Jon laver chili con carne til 16 mennesker, og jeg venter på, at Tiger åbner, så jeg kan komme ned og købe den papirsdug, jeg glemte at købe i går.

Det forgangne år er denne formiddag passeret revy for mit indre blik.
Den dag, krapylerne kom til verden, som i morgen ligger et år tilbage, var på én gang så ren og så rodet. Dér var de, de to små aliens, vi havde ventet på så længe! De var så søde og cute! Og samtidig anede vi ikke en skid, og de skulle have hjælp til forskellige ting, havde sonder og var så små, så små. Og jeg glædede mig sådan til deres første fødselsdag, da jeg forestillede mig, at jeg den dag ville have styr på det og ikke være bange mere.
Og hvor er jeg lykkelig over at kunne konstatere, at det er lige præcis sådan, jeg har det!
Krapylerne er store og stærke, de smiler hele tiden, de laver grineren ting, og jeg er deres MOR! Året er gået over al forventning, alle de ting, folk sagde, vi skulle frygte, viste sig at være som stormene i Danmark er flest: I et glas vand. 🙂

Jeg er mindst lige så forelsket i Jon, som jeg altid har været, ungerne sover 11-12 timer hver eneste nat og er bomben hver eneste dag, og så har jeg i øvrigt også fået min krop tilbage – og tilmed med eftertryk. 🙂

OG SOLEN SKINNER! 🙂
Kys til hele verden – og en dejlig søndag ønskes!

Sidste år skrev jeg dette karma-indlæg et par timer før, Berta besluttede sig for at terminere graviditeten.