000Det er blevet bragt til min opmærksomhed, at jeg i går formåede at stave ordet ‘creme fraiche’ forkert, og det endda i et indlæg, der var skabt i den kapacitet at skulle hylde den lækre spise. Og hvad gør jeg så? Bringer cremen i forlegenhed.

Det rider mig som en mare, og jeg har valgt at bringe et billede af mig selv uden makeup med et bistert udtryk til at ledsage denne offentlige undskyldning som et tegn på min store fortrydelse. HAVDE min svigermor dog bare været på besøg, så hun kunne have standset mig, inden skaden blev uoprettelig.
Engang var jeg typen, der kun havde latter til overs for håndvægte og stramme bukser af lycra, og jeg var velformuleret og velskrivende. Synes jeg selv. Hvem er jeg nu? En 33-årig, som dyrker fitness på ugentlig basis og staver forkert.

Nu må I have mig undskyldt, jeg skal ud og begå harakiri for at redde det, der måtte være tilbage af min ære.

😉