mmFørste gang, jeg smagte delikatessen ‘blinis med stenbiderrogn’, var da en tidligere kæreste serverede den for mig.
Jeg var noget afvisende i starten. Jeg kan egentlig ikke lide rødløg, jeg har aldrig været typen, der kom creme fraise på ting, og så synes jeg godt, folk kan have et noget hysterisk forhold til ting fra havet. I mean – østers og hummer. Slap nu af, det smager af saltvand og ikke andet. Man kan få latterligt mange Kinderæg for de penge, folk rask væk smider efter den slags.

Nuvel, jeg gad ikke skændes, så jeg så tålmodigt til, mens han varmede verdens mindste pandekage, placerede en pyt hvid creme fraise ovenpå, herefter en klat pink fiskeæg, strøede med rødløg (jeg måtte jo på det her tidspunkt erkende, at farvekombinationen i det mindste var uovertruffen) og til sidst dryssede lidt salt og peber på toppen.

Og siden, jeg tog den første, himmerigeske mundfuld af denne lille bid af Utopia, har jeg ikke set mig tilbage! Fuglene kvidrede, alle farver synes mere klare, og jeg kunne dufte havet og høre bølgerne, der slikkede stranden – selvom jeg befandt mig i en fireværelses på det indre Frederiksberg.

Siden har jeg så ofte som muligt nydt stenbiderrogn – og det med allerstørste velbehag.
Dog har jeg aldrig kunne opnå samme rusfølelse, som den jeg oplevede den lørdag i marts år 2009. Jeg analyserede mig frem til, at det må være det samme, crack-afhængige og andre narkotika-misbrugere oplever. At intet slår den allerførste rus.

Men så kom den tilbage! Lykkefølelsen genfandt mig atter i lørdags!
Jeg havde hentet to gange 100 gram lyserød lækkerhed i Irma, købt rigeligt med blinis og snittet lilla løg. Og i stedet for den sædvanlige light-creme fraise med en fedtprocent liggende et sted under 10, havde jeg for eksperimentets skyld købt én på 38%.
Jon og jeg tog den første bid samtidig, og jeg kunne se, han følte det samme. Mageløst!

Med andre ord: Man skal ikke spare på procenterne, når man spiser blinis og rogn.
You heard it here first! 😉

Bon Appetit.

Og billedet ovenfor er naturligvis blot et foto af den første ud af en 8-19 blinis, jeg satte til livs. Den dag. Ingen spiser jo én blinis. Det svarer til at tage ét stykke RitterSport, og det er der jo heller aldrig nogensinde nogen, der har gjort. Ever.

Og der er i øvrigt lagt 10 random facts om undertegnede op her på domænet tidligere i dag.