berta

Sådan så det ud, da Mie Kronbær var på visit hos os i foråret … 🙂

Se så, mine damer! I dag er der kræs til dem med krapyler. Mere specifikt dem med krapyler, som ikke er rundet det første år endnu.
Som nogle måske husker, havde jeg i ungernes tidlige ungdom besøg af Mie Kronbær, der er uddannet ergoterapeut og certificeret sanse- og stimulastik-instruktør (Yup, that’s a word). 😉 Jeg kender Mie, fordi hun er kærester med Jons fætter, og hun var som sendt fra himlen, da jeg på daværende tidspunkt havde haft ungerne i omkring tre måneder og ikke rigtigt anede, hvad jeg skulle foretage mig med dem.
Jeg var yderst ivrig efter at gøre alt så godt som muligt, men de fattede endnu ikke en krone af noget som helst, så jeg kunne ikke rigtigt lege gemmeleg eller ‘gæt en mad’, og når man har sunget ‘Lille Peter Edderkop’ med hjemmelavet dans nok gange, kan det være super med noget inspiration.

Mie viste mig en masse forskellige øvelser, som man med fordel kan lave med sin baby, som ikke bare er hyggeligt og underholdende, men som også forbereder dem på alt det, de skal lære, så som at kravle, gå og så videre. Det er enormt nemt, alle kan finde ud af det – man skal jo bare lige vide, hvordan man gør.

Mie har til huse i Odense, hvor hun har forskellige hold af mødre og babyer, som hun tumler med i sit firma ‘Leg Med Sanserne’. Og hun kan jo ikke drøne til Århus, København, Skanderborg eller Grenaa hver anden dag, selvom hun sikkert gerne ville, så derfor har Mie nu delt sig. Hun har simpelthen været så hamrende fix at få produceret en lille film på DVD, hvor hun viser en masse øvelser, som man så kan se i egen bolig med egen baby indenfor rækkevidde og prøve af.
legmedsanserneJeg kan af eget moderhjerte anbefale at købe DVD’en. Jeg synes, det var en lettelse at få nogle redskaber til, hvordan jeg skulle lege med børnene. Og jeg synes, det var dejligt at vide, at det samtidig var rigtigt godt for dem.

Jeg har fået lov at tilbyde 15% rabat på DVD’en til de, der køber den indenfor den næste uge fra i dag, fredag d. 13. marts, til alle, der bruger rabatkoden ‘twinpeaks‘. Rabatkoden gælder altså frem til d. 20. marts kl. 23.59. 🙂

Hvis det skulle have interesse, kan DVD’en købes her for 191,25 kr.

Indlægget er lavet i samarbejde med Mie Kronbær og Leg Med Sanserne.