Hvilken weekend!
Jeg tilbragte fem timer i Aarhus (og brugte sammenlagt 6 timer på transporten), og Jon havde premiere på Bellevue Teater. Som jeg vist har nævnt, spiller han med i en forestilling, der hedder Perplex, og han spiller sammen med store navne som Ellen Hillingsø, Troels Lyby og Louise Mieritz.
Og jeg var så latterligt stolt af ham efter den premiere! Jeg synes, han spillede bedre end nogensinde før, og stykket var meget sjovere og mere spændende, end jeg havde troet. Det lyder måske lidt hårdt, men Jon havde beskrevet det som ‘en tysk absurd kommedie’, så jeg vidste ikke helt, om jeg var kunstnerisk nok til at kunne følge med. Men det kunne jeg til min store glæde sagtens, der var ingen, der talte tysk, og jeg skreg af grin i i hvert fald 20 minutter midterst i forestillingen – non stop. Jon sagde, han kunne høre mig hele vejen igennem. 🙂
Hvis man har lyst til at se stykket, skal man i øvrigt vide, at de kun spiller indtil d. 11. april, og at billetter kan købes lige her.

Jeg faldt i øvrigt i søvn i toget mod Aarhus samme formiddag, og jeg vågnede op med kæben stødt hvilkende på brystet (MEGET tør i munden) med udsigt over Vejle Fjord. Det var også netop dér, det slog mig, at jeg for første gang i hele deres liv var så langt væk fra ungerne, at jeg ikke ville kunne komme hjem i løbet af ti minutter. Reality bites!
Men det var faktisk ret dejligt at sidde dér helt solo og glo ud på noget natur. Den slags får vi ikke meget af i Vestergade. Hverken natur eller solotid.
I Aarhus kørte jeg med en taxa ud til universitet, og jeg faldt i snak med den kvindelige chauffør. Hun havde forsøgt at uddanne sig til møbelpolstrer, men havde ikke kunne få læreplads, idet der kun findes omkring 15 af den slags virksomheder i Danmark. Hendes far havde været læderbogsindbinder, og hendes mor levede af at sy korsetter.
Og der sad jeg og levede af at være til stede på Internettet i alle dets afskygninger. Meget lidt håndværksagtigt på den sådan rigtigt oldschool måde i sammenligningen.

Men jeg synes, det gik godt med mit oplæg på universitetet. Der var kun syv gutter i salen, som husede omkring 130 yndlige damer, og de stillede en masse spørgsmål bagefter. Og der var ingen, der kastede ting efter mig eller råbte ‘Buuuh’. Fa´ktisk var der én, der skrev på Instagram, at jeg var sjovere end Anders Breinholt, og dét har jeg ligegodt aldrig fået at vide før.
Bagefter blev jeg bedt om på video at sammenligne SAMS-seminaret med et stykke smørrebrød. Det havde jeg så ikke umiddelbart forberedt mig på, og da jeg kun deltog ved mit eget oplæg og ikke kunne skabe mig et indtryk af andre end mig selv, svarede jeg, at SAMS-seminaret var en Nutella-mad på oldemor-franskbrød. For det kan jeg bedst lide, og jeg havde jo holdt oplæg om det, jeg bedst kan lide. Lidt tumpet, måske, men hvad Søren. 🙂

Jeg spurgte ud på Instagram, hvor man ville anbefale, at jeg indtog min frokost, mens jeg befandt mig i den nordjyske hovedstad, og mangen anbefaling gik på restaurationen Langhoff og Juhl, så der tøffede jeg hen gennem de bidende kolde, århusianske gader. Og selvom der så gevaldigt hyggeligt ud, vendte jeg alligevel om på hælen, for de pralede på deres menukort med koldhævede boller og økologiske sager, deres brunch havde ingen Nutella, og jeg havde bare sådan lyst til en bøf. Den fik jeg på en fin, lille, ydmyg restaurant, som hed LATIN, og bagefter måtte jeg desværre vende næsen mod banegården, hvis jeg ville nå København inden aftenens premiere. Indregnet en times kvalitetstid efterfulgt af putning af avlen i Vestergade.
Jeg nåede dog lige at stikke næsen ind i butikken ‘Normal’, og hvor blev jeg misundelig på jyderne over den luksus! Der var Bounty, næsestrips, leopardmønstret gavepapir og alle mulige andre uundværligheder til underpris! Da jeg helt modfalden dagen efter nævne denne Aladdins hule af herligheder for min ægtemand, glædede han mig med sin viden om, at samme kæde altså har åbnet en filial på Vesterbro – nærmere bestemt lige overfor Værnedamsvej på Gammel Kongevej. Der skal jeg hen! 🙂

Denne eftermiddag skal jeg klædes i modetøj og fotograferes til modesitet Fashion-post.dk, alt imens at Jon leger hjemmegående husfar i residensen. Siden premieren er kun hans aftner optaget, og selvom jeg virkelig trængte til luftforandring efter at have været husslave siden december 2013, tager det alligevel en smule tilvænning sådan at forlade hjemmet i mange timer af gangen, mens han sørger for deres fysiske og mentale underhold og overlevelse. Men han nyder det, så det gør jeg også. Og klynger mig til visheden om, at jeg er min egen chef, så hvis det en dag bliver nødvendigt (for dem eller mig), kan jeg nok godt få fri. 🙂