Jeg er ret overtroisk… Jeg tror på engle, feer, spøgelser, Gud, karma og nogle gange også nisser. Men det sidste er nu mest for hyggens skyld.

Da jeg gik i 2.g, fortalte vores brasilianske udvekslingsstuderende mig, at når jeg snublede, skulle jeg stoppe op og banke den snublende fod tre gange ned i jorden, ellers ville der komme en anden og tage den fyr, jeg var forelsket i. Og siden, jeg mødte Jon for snart fire år siden, har jeg troligt gjort det hver eneste gang. 

Jon er også lidt overtroisk, selvom jeg ikke tror, han helt vil være ved det. Han skifter altid til sin holdtrøje, når Manchester United sparker bold i fjerneren – indtil han for nylig glemte det, og det så gik meget bedre end vanligt for holdet. Så nu er han begyndt bedvidst at lade være. For holdets skyld … 

Før jeg mødte Jon, var mit lykketal 2. Det var altid det tal, jeg trak til eksamen, og jeg har altid været ret god til at gå til eksamen. Jons lykketal er 8, og det står på et messingskilt i vores køkken. 

Siden vi blev kærester, har vi havde det ret sjovt med at gå på casino sammen, når vi har været ude at rejse. Det startede i Monte Carlo, da vi camperede i Sydfrankring i 2012, og så har det siden fortsat i de ande lande, vi har besøgt. Og når vi har spillet sammen, har vi altid spiller på nr. 28, som blev vores fælles lykketal.

And here’s the brilliant twist: Gæt lige, hvor mange minutter, der er imellem vores tvillinger…? <3