11039365_10153191272236886_365890202_nLidt stemning fra krapylernes gemakker. Gud ved, om de om et par år gider se på et bryllupsbillede af deres forældre, men indtil de kan modsætte sig aktivt, står det altså i vinduet … 😉

Indlægget er lavet i samarbejde med Nivea.

Krapylerne har, siden de var et halvt år gamle, sovet på deres eget, fælles værelse. Vores lejlighed er ikke verdens største, så det værelse rummer desværre også to tøjskabe med min ekvipering har til huse. Og det faktum gør rummet ret svært at indrette, hvorfor vi hidtil at sprunget lidt let henover det. Ungerne er alligevel kun på værelset, når de skal sove eller have ren røv, og de virker endnu ret uinteresserede i rummets decor.

Men for et par uger siden købte vi en måne-lampe til beskedne 30 kroner i IKEA, og da den blev sat op, gav det hyggen det skub, som vi havde brug for, for at få hygget lidt igennem derinde. Så nu har vi givet fuld gas med billeder af deres forældre (oh, yeah), uroer, kulørte lamper og alskens anden hygge.

Og apropos hygge, så er det det, dette indlæg handler om.
Et par dage inden miraklernes fødselsdag, modtog vi nemlig en gave fra Nivea, som indeholdt den ikoniske creme, der har en kendisfaktor på niveau med Medina og en duft så genkendelig som brændte mandler. Sammen med cremen lå der to fine eventyrbøger i samme form som den blå dåse. Historierne er tiltænkt til at skulle gøre putnings-ritualerne hyggeligere, og jeg kunne ret godt lide idéen om oplæsning i det hele taget, idet vores sundhedsplejerske faktisk har anbefalet, at vi læser historier for krapylerne nu og da. Helst meget langsomt, og helst mens, de har noget andet mellem hænderne rent fysisk, sådan at de er optaget af noget, mens de lytter.

Stemnings-snapshots ...
Stemnings-snapshots …

Så jeg lagde de to små, blå papirshæfter ned på legetæppet til ungerne, mens jeg rejste mig for at lægge cremen væk, så vi kunne give historiefortællingen et forsøg, mens de øvede sig i at slå Duplo-klodser mod hinanden (det bruger de meget for tiden).
Og da jeg et minuts tid eller to senere returnerede til børnetæppet, var den ene bog væk. Den havde Hugo i munden. Eller – noget af den …
Den dreng minder mig (for de, der er kniv-skarpe i ‘Venner’) om Al, som er Joes agent, Estelles, eneste anden klient, og hvis eneste kunst er, at han spiser papir.
Bevares, Hugo besidder allerede i den spæde alder af ét, utroligt mange andre evner, men han er overmåde glad for at sætte papir til livs! Og det gik satme stærkt med den første, lille bog. Jeg vristede de sørgelige rester fra ham, gav ham en banan og læste højt af bog nummer to i stedet … 🙂

Der er forskellige historier i bøgerne, som alle omhandler pigen Mia og drengen Leo, som er på forskellige eksotiske eventyr med deres tøjdyr. Tegningerne er farverige og fine, og jeg kunne levende forestille mig, at børn, der er bare en my ældre end mine, ville synes, de var rigtigt spændende. Meget a la Pixie-bøger – bare med lidt mere opfindesomme plots, hvis man må have lov at være så fræk. 😉
De små bøger kan får man med gratis, når man køber en Nivea-creme, som i en begrænset periode og kun i udvalgte Coop-butikker bliver solgt i den superfine special edition-udgave, som ses på billedet øverst.

Anbefaling hermed videregivet!
Og drøm sødt herfra … <3

Indlægget er lavet i samarbejde med Nivea.