ungerneLad mig lige starte med at gøre nogle ting klart: Jeg er ikke ekspert i noget som helst. Jeg har en vidtrækkende paratviden, når det kommer til TV-serien Sex and the City, og jeg har engang skrevet en skoleopgave om cockerspaniels – men jeg er altså ikke ekspert i børn. Og det kan man vel nærmest heller ikke være, for de vist enormt forskellige, sådan nogle.
Men nu er der mange, der har bedt mig dele mine tips til at rejse med krapyler, og det vil jeg gerne. Jeg afskriver mig bare på forhånd ethvert ansvar. 🙂

Jeg har været på flyrejse med ungerne tre gange efterhånden. Første gang var i november, da de var ni måneder gamle, hvor vi var i Barcelona med Farmor. Det var egentlig den mest ukomplicerede tur af dem alle – set i retrospekt – fra et krapylperspektiv. De sov næsten hele vejen både frem og tilbage i flyveren, og de hyggede sig gevaldigt med at ligge og glo på spaniere fra barnevognen på Ramblaen.
Men det var en enormt stressende tur for mig. Ungerne havde været i gang med overgangsmad, som man kalder det, i et par måneder, og de var så småt begyndt at møve sig rundt ved egen hjælp. Så jeg var konstant bekymret for, om de kedede sig i vognen, om de fik nok at spise og mange andre ting, som mødre bekymrer sig om. Egentlig uden grund, men mit råd ville være at lade være med at rejse, hvis man ikke føler sig 100% ovenpå i forhold til situationen. Det var hyggeligt – men det var også lidt spild af penge og krudt, da jeg slet ikke fik det ud af turen, som jeg ville have fået, hvis vi var rejst to måneder senere. Og selvom Farmor er verdens sejeste, så er det altså noget andet at rejse med sin baby-daddy, så man har en at dele ansvaret ligeværdigt med.

1. Søvn i flyet
Flyv om muligt i lurtiden. Det har vi haft god held med de første to gange. Sørg for at have flasker og modermælkserstatning (eller babser) med på flyet, så ungen/ungerne kan få et lift til Drømmeland om nødvendigt. Tag også babydynen med på flyet, den er god at putte med og skærme lidt for omverden.

2. Underholdning i flyet
Til de lidt ældre krapyler (som vores på snart 14 måneder) er det en god idé med en iPad med apps hentet på forhånd, som de kan lege med. I de sekunder, de nu gider det.

3. Mad på flyet
Jeg har haft god erfaring med at lave en ordentlig endefuld proteinpandekager, som jeg har medbragt på flyrejsen. Ungerne elsker det, og det er nemt at håndtere end eksempelvis pasta med kødsovs eller yoghurt, når man har en baby på skødet og ingen frie arme. Opskriften er her, hvis det var noget. 🙂

4. Håndbagage
Keep it simple! De fleste med ét barn har sådan en smart klapvogn, som man kan tage med på flye som håndbagage, men den findes altså ikke til tvillinger, så når vi rejser med ungerne, sidder de på armen, fra vi har tjekket bagage ind, til vi henter den igen i ‘oddsize’. Derfor sørger jeg for ikke at have andet med, end det vi skal bruge til krapylerne under flyveturen – og det er smartest at have det i en rygsæk, selvom YSL’en er pænere. 😉

5. Mad på rejsen
Nu er mine unger efterhånden så store, at de spiser stort set det samme som os, men da de var under et år, havde vi gode erfaringer med at pakke mad hjemmefra. Nogle gange kom det ikke i brug, men det giver en tryghed at have det i bagagen. Til morgenmad gav vi dem en pulvergrød fra Semper, som man bare skulle blande op med kogende vand, og så moste vi en banan i. Den var de glade for. Og til aftensmad er der jo proletar-lasagnen og de andre varianter fra Netto. Den glider altid nemt ned, og det går nok, når det bare er for et par dage.

6. Hold rutinerne
Vi gør os umage med at overholde de rutiner, vi har derhjemme, selvom vi er væk hjemmefra. Ungerne spiser morgenmad, frokost og aftensmad på samme tid som derhjemme, og de sover lur efter det samme skema.

7. Sov som normalt
I forlængelse af ovenstående vil jeg anbefale at sørge for at få en baby-seng på værelset, hvis barnet er vant til at sove i sin egen seng derhjemme. På den måde ligner tingene hinanden mest muligt, og det gør det nemmere at komme hjem igen uden at have fucket helt op på dag og nat, og man skal ikke til at vende sit barn til ikke længere at sove i smørhullet, når man kommer hjem igen.

8. Hotelværelset
Hvis muligt, er det en god idé at bruge penge på et godt hotelværelse. På den måde er det ikke enormt vigtigt, at man drøner ud af døren så snart, solen står op om morgenen. Da vi var i Marrakech, boede vi vildt lækkert, så vi tog også nogle halve og hele dage, hvor vi bare chillede ved poolen, så ungerne kunne kravle rundt og hygge sig og ikke blev trætte af at sidde i klapvognen hele dagen.

9. Pauser
Indlæg pauser i løbet af dagen, hvor der er tid til at kravle og lege i en park, så ungen/ungerne får rørt sig og leget lidt med sin mor og far i stedet for bare at sidde og kigge ud i luften hele dagen. De pauser har i hvert fald for os gjort, at de fik lidt ny energi og lige kunne klare resten af turen tilbage til hotellet.

10. Opdel spisetiderne
I Rom spiste vi ungerne af kl. 17.30/18, som vi gør derhjemme, og så lagde vi dem til at sove i klapvognen kl. 19. Når de var faldet i søvn, fandt vi en restaurant med udendørsservering, og så spiste vi en hyggelig voksen-middag der, mens de sov ved siden af. Jeg ved godt, det ikke er alle unger, der sover så tungt midt på en restaurant i en storby, men det må så være fordelen ved at have haft sin barsel på Strøget. 😉
Vi har også relativt problemfrit kunne vippe dem over i sengene, når vi er kommet tilbage til hotellet, uden at de er vågnet af det, og det giver jo nogle geniale hyggemuligheder om aftenen.

Overordnet vil jeg sige, at flyveturene er det hårdeste ved at rejse med mini-mennesker. De er ikke så slemme for ungerne, sådan set, men for mødrene og fædrene. 🙂 Nu, hvor Hugo og Berta er blevet så store, synes de ikke, det er skidespændende bare at sidde stille på et forældreskød og glo ind i nakken på passageren foran. De vil meget hellere vælte glas med juice, hive fremmede i håret eller kravle over på sidemanden, som bare gerne vil sove, så man er på arbejde, fra man stiger ind i flyet, til man lander i den anden ende. Særligt med twins, da man jo ikke så godt kan skiftes til at tage tjansen. Men hvis man er indstillet på at lege overskudsagtig legeonkel på en halv kvadratmeter i de timer, det tager, kan det snildt lade sig gøre.
Jeg ville ikke rejse med ungerne, hvis jeg følte, at det var på bekostning af dem, at jeg fik de oplevelser. Tvært imod føler jeg, at de har fået rigtigt meget ud af, at hverdagen på gulvtæppet i Vestergade er blevet afbrudt af nye mennesker, der smiler til dem (blonde tvillinger har en gudelignende magt i Sydeuropa), nye ting at opdage, kravle på, kaste med og bide i.
Hvis man har lyst til at rejse med sine arvtagere, skal man bare gøre det. Og hvis noget kikser, skal man fokusere på det, der ikke gjorde. Der er altid mindst ét perfekt øjeblik på en dag. Husk det, nyd det, fejr det – og glem resten! Og det gælder i øvrigt også derhjemme … 🙂