IMG_2917Atter hjemme igen, og her sidder jeg med et klassisk nordic noir-agtigt lys ind ad vinduet grundet den noget sky-hærgerede himmel og ser på billeder af vaffelis, bare ben, smårøde næseben og pander og pizzagnaskende krapyler. Vi klarede Rom på 48 timer, og selvom man sagtens ville kunne forsvare at bruge lidt mere tid i den gamle, fantastiske by, er der nu også en charme ved at vide, at man skal gøre sig umage, for man har ikke tid til at gøre det om.

I går skulle vi flyve klokken 15, og derved gav det mening at forlade hotellet ved middagstid. Det gav os formiddagen til at slentre omkring, hvilket var en positiv overraskelse, idet Jon og jeg havde fået bildt os selv og hinanden ind, at vi havde takeoff allerede klokken 12.
Vi spiste pizza på en meget italiensk sidegade, som vi fandt ved hjælp af app’en Momondo Places, og gik ad de krogede, hyggelige gader langs Via Del Corso, som er kæmpegaden i Rom, og jeg fik mig en sidste gelato.

jaDer er i øvrigt en ting, jeg gerne vil sige om Rom og is. Jeg havde glædet mig vanvittigt til at mæske mig i hjemmelavet italiensk is, og den allerførste af slagsen investerede jeg i ved en lille blikskur med hjul, som jeg umiddelbart vil vurdere til at være Roms svar på den danske pølsevogn. Og den smagte fuldstændig fabelagtigt. Jeg sværger, da jeg havde taget det første slik, stoppede jeg op på gaden for at udbryde et ‘Oh, my GAWD’, inden vi fortsatte vores færd mod Colosseum.

Samme aften, da vi var retur på hotellet og atter befandt os i en wifi-zone, kunne jeg til min store begejstring erfare, at virkelig mange havde anbefalet os at besøge et ishus ved navn Giolitti, som til alt held lå 40 meter fra indgangen til vores hotel. Isen dér blev af mange af hinanden uafhængige kilder beskrevet som den bedste is i hele Rom. Så efter aftensmaden spadserede vi hjemad med de sovende krapyler i Bugabooen, og selvfølgelig gik jeg ind i den i øvrigt smukke, antik-udseende isbutik. Og for at kunne sammenligne allerbedst med den is, jeg spiste tidligere på dagen bestilte jeg endnu engang en kugle chokoladeis og én med jordbær.
Isen smagte fantastisk! Nu har jeg aldrig været en sorbet-pige, men chokoladeisen var ganske enkelt fremragende. And I know my chocolate.

Men efter min mening smager al is i Rom fabelagtigt. At sige, den ene smager bedre end den anden, er en fis i en hornlygte. Bare køb is i Rom! Masser af dem. Lige meget hvor, de bliver solgt. Det kan ikke gå galt! 🙂

jaaaaNu er vi atter hjemme igen, jeg hygger mig med en choko-rug fra Lagkagehuset på Verdens Hyggeligste Kontor, og Jon er taget med ungerne i vuggestue. Vores børn må have verdens længste indkøringsperiode nogensinde. 🙂
Der skete i øvrigt noget vildt i Rom … Hugo gik sine første skridt! Og han fangede pointen – det var som  om, han forstod fordelen ved at være oprejst i sin udforskning af verden. Det blev ikke til mere end to skridt, men det skete mange gange. Også i flyveren på vej hjem, hvilket da også er lidt af en ekstra-bedrift!

På lørdag rejser jeg igen! Mor Lange skal helt alene ud i verden for allerførste gang i over to år. Jeg skal ikke have Jon med, jeg skal ikke have Hugo med, jeg skal ikke have Berta med, jeg skal ikke have hverken veninde, søster eller nogen som helst andre med. It’s only me! Jeg skal til Marrakech fra lørdag til mandag, og der skal jeg undersøge nogle ting omkring nogle planer og drømme, jeg har for min egen, lille erhvervsmæssige fremtid. 🙂
Jeg vil helst ikke jinx’e noget, så jeg tør ikke sige så meget endnu, men det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er Justin Bieber-agtigt forelsket i Marrakech OG lidt af en glimmergås …

Desuden er der mellem 30 og 35 grader lige nu, og jeg har fundet et røvbilligt riad midt i Medinaen, som har både morgenmad, tagterrasse og en lillebitte splash-pool, så forhåbentlig får jeg alt for travlt med at nyde lidt solotid til at savne dem derhjemme.

jaaa

Og her til sidst: Jeg er 33 år gammel, gift, voksen, selvstændig og relativt fornuftig, og alligevel bliver jeg totalt blød i knæene og fnise-agtig på teenage-dulle-måden, når min mand ligner LOC med hættetrøje og attitude, mens han triller rundt med vores kærlighedskuld på corsoen i Rom.

Vores rejse var betalt af Momondo.