loppisJeg har gjort noget impulsivt!
Jeg har rodet min facebook igennem og fundet frem til nogle af de ti mest velklædte kvinder, jeg kender, og så har jeg overtalt dem til at sælge ud af garderoberne.
Hvornår? På lørdag! Hvorfor udsætte til næste weekend, hvad man kan gøre denne weekend? 😉

Vores lækre luksus-loppis kommer til at finde sted i vores gård i Vestergade 27.
Det ligger skråt overfor Heidis Bierbar på samme side af gaden som Weekday. Det er en spytklat fra Rådhuspladsen og et stenkast fra Strøget!
Jeg holdt et lignende loppemarked for et par år siden, og der havde vi en kø på omkring 300 mennesker allerede, da vi åbnede dørene.
Denne gang er vi kun 11 standholdere, for på den måde er der bedre plads til gæster, så man kan prøve en jakke, et par stiletter eller en kjole eller gå en lille paradetur med en taske, inden man køber.
11139845_10153246372261886_209853872_n
Det vil være brands som Filippa K, COS, J Lindeberg, Bruuns Bazaar, Gestuz, Martin Margiela Acne, Ganni, Hugo Boss, MSGM, Marc By Marc Jacobs, By Malene Birger og mange, mange, mange flere.

Jeg håber, nogle af jer, der læser med her, som måske alligevel havde planer om at nyde solskinnet i København på lørdag, har lyst til at kigge fordi og shoppe lidt?

Luksus-loppis finder sted kl. 11 – 16 lørdag d. 11. april.

Læs mere om, hvem de andre sælger-damer er, og klik MEGET gerne af, hvis I tror, I kommer, på facebook-invitationen her.

11131992_10153246358986886_848299438_n