MM tester: Weledas baby-lotion-serie
Mine krapyler har ageret testkaniner de seneste par måneder.
Indlægget er sponsoreret af WELEDA.
Jeg har som bekendt et par krapyler derhjemme, og dem er jeg sådan set rigtigt godt tilfreds med. 🙂
Hugo er født med en vildmands hud. Allerede sidste sommer fik han en tan, selvom han konstant var fedtet ind i faktor 50 fra top til lillebitte tå og kun befandt sig i skyggen. Yes, han havde sgu ble-mærker (som jo må være ekvivalenten til bikinimærker).
Men Berta, derimod, er pakket ret sensibelt ind. Jeg ved ikke helt, hvor hun har det fra, men hendes hud er lys og fin, hun får blå mærker hurtigere, end jeg får overtræk i Paris, og hendes hud bliver let irriteret. Det går heldigvis også hurtigt over.
Men hvorom alting er, har jeg fået lov at teste WELEDAs produkter de seneste to måneder. På krapylerne, altså. Der er en bodylotion, en ansigtscreme og to forskellige slags “nappy change cream” – en til særligt følsom hud.
Mit første indtryk af WELEDAs produkter er, at de er flottere end de andre, der står rundt omkring i skifteområdet. De har varme, fine farver, som klæder børneværelset og med det vuns udkonkurrerer de apotekskøbte zink-salver, som, med fare for at virke lidt for spændende, aldrig bevæger sig udenfor hvid/blå-farveregistret.
Og efter at have brugt de fire produkter i små to måneder, er jeg rigtigt godt tilfreds.
Berta får en omgang på hele kroppen med bodylotion, hvilket gør hendes hud blød og baby-lækker. Desuden har den en naturlig duft, som er super-behagelig.
Jeg er også blevet rigtigt glad for ansigtscremen, faktisk. Det kan virke underligt at dele små børns cremer op i legemsdele, men når ungerne eksempelvis er forkølede, bliver de meget tørre rundt om næsen og på kinderne, og så er det rigtigt rart at have en ansigtscreme at bruge imod det.
Ansigtscremen er tyndere og absorberes hurtigere i huden, end bodylotionen gør, og den virker bedre på den tørre hud i ansigtet (jeg har faktisk testet).
Jeg synes, WELEDA er god kvalitet, og jeg elsker altså lidt, at der samtidig er overskud til lækkert design oveni. Eneste lille minus er, at man skal skrue hætten af på nogle af produkterne. Da kunne jeg godt have ønsket mig noget, man kunne håndtere med én hånd ligesom eksempelvis deres bodylotion. Man har sjældent lige en næve i overskud, når man skal bruge en Baby Change Cream. 😉
Men selve produkternes kvalitet og deres cool look er top-dollar. Synes jeg.
Weleda kan købes i helsekostbutikker og helsam.dk.
Indlægget er sponsoreret af WELEDA.
7 kommentarer
Kunne være man skulle overveje weleda.
Men ‘naturlig duft’ – betyder det at produkterne er parfumerede? Er de svanemærkede/anti-allergi-mærkede?
Mvh en nysgerrig mor 🙂
4 test/sponsorede indlæg i streg, sorry MM men nu giver jeg sgu op. Synes jeg har prøvet at hoppe udenom Ecco sko og momondo app men det bliver desværre for meget MM’s reklameblog for mig. Pisse ærgerligt…
Jeg har godt selv ærgret mig over, at der er for mange i denne uge…. 🙁 Så du rammer mig lige på min ømme tå. Kan godt forstå, det er lidt træls.
Jeg siger jo ja til kampagnerne, før jeg ved, hvornår de skal falde, og nu har jeg så lige haft 3 uger næsten uden – og så kommer de alle i træk. IH!
Jeg lover at gøre mit bedste for at sprede dem mere ud. SORRY!
Jeg synes ikke det er et problem med reklameindlæg så længe det er noget, som du står inde for og det er i din “ånd”. Jeg elsker naturligvis også alle dine andre indlæg, men det er altså ikke noget, som får mig til at stoppe med at læse. Jeg kan faktisk godt lide indlæggene når de alligevel er skrevet med dine egne ord.
//B
Enig.
Det er jeg selvfølgelig vildt glad for at læse! Og jeg siger aldrig ja til ting, jeg ikke bryder mig om. Og hvis der er noget, jeg synes ikke spiller max, så skriver jeg det også – som eksempelvis WELEDAs låg i denne anmeldelse.
Men ærligt talt, så ærgrer det MIG personligt, når der er for meget betalt indhold. Jeg vil hellere have en god blanding, og jeg vil gerne have flere indlæg med mig selv og noget sjov og ballade ind imellem. Og når jeg så læser, at nogle af jer har det på samme måde, ærgrer jeg mig selvfølgelig.
Men jeg kan jo kun blive bedre til det. 🙂
Så længe der er flest personlige indlæg end sponsorede indlæg, så er det fint! Jeg vil give dig den ros, at du bruger tid på at skrive lange og gode indlæg – også de sponsorede.. Det synes jeg andre bloggere godt kunne lære lidt af 🙂 Jeg synes dette indlæg rammer fint, da jeg selv snart skal være moster og derfor finder dette indlæg relevan. Tak for en god blod! Med og uden sponsorede indlæg 😉