hjemmeHoney, I’m hoooo-ooooome! (Glad, gul smiley med hjerter i øjnene).
New York var en fantastisk oplevelse! At rejse med krapylerne på storby-måden, at spise pizza og burgers hver dag i to uger, at smovse på Max Brenner (anmeldelse følger), at trisse rundt i de mange kvarterer og ikke mindst – at opleve Hugo og Berta plaske sig igennem byens mange splash pads, som man kalder de sprinklere, der gavmildt er installeret på mange af New Yorks i øvrigt virkeligt fine legepladser! It was truly grant!

Imens vi var i New York, begik ungerne et attentat på min vidunderlige og højt elskede iPhone 6, som igennem særligt de seneste måneder har stået model til en del. De har altid smidt med elektronik, når de kunne komme til det. Men nu, hvor de kan gå, er der ligesom bare lidt længere ned. Og de er begyndt at lægge kræfter i.
Men heldigvis er jeg den overskudsagtige type, som kunne trøste mig med, at jeg havde en ekstra telefon liggende på kontoret, så denne sommeraften, da vi atter var retur i vort nordiske hjemland, cyklede jeg ned ad Vestergade, gennem Skindergade, over Gråbrødre Torv og således endte jeg i Pilestræde. Og hvilken cykletur! I aftensol med glade mennesker og grinende studenter i gadebilledet og en mild, frisk luft fuld af dufte overalt omkring mig.

Jeg har altid følt mig lidt enfoldig ved at indrømme, at jeg synes, København er et godt bud på verdens navle. For resten af verden er tilsyneladende rørende og råbende enige om, at den titel tilfalder New York.
Jeg har været et smut i New York for fire år siden, men jeg har ikke tidligere sådan rigtigt oplevet byen. Det har jeg nu, så jeg føler, der er en større vægt bag mine ord, når jeg nu siger det samme én gang til. Jeg synes, vi har meget af det, New York har, bare i mindre størrelsesforhold, og jeg kan godt lide, at det er småt og i cykelafstand. Desuden bor vi så fint, at vi i løbet af få timer og til en overskuelig penge kan smutte til fantastiske steder som Paris, Venedig, London, Berlin, Nice, Stockholm og jeg skal gi’ dig, skal jeg!
Hvis jeg havde været i New York for ti år siden, havde jeg nok haft det anderledes. Jeg synes, det er fantastisk at rejse! Det er derfor, jeg gør det så tit. Men hvor jeg dog elsker at komme hjem. <3

Efter tre timers forsinkelse (og to timers afbrudt “natte”søvn) landede hele familien Lei Lange i Københavns Lufthavn Kastrup klokken 16 dansk tid, og da vi trådte ind i lejligheden i Vestergade, blev vi mødt af min far og Elke med sidstnævntes fantastiske mørbradgryde simrende på komfuret. What a welcome!
Krapylerne er nu blevet lagt til ro, og håbet er, at de sover igennem til i morgen. Men jeg holder ikke vejret… 😉
I morgen aften er jeg inviteret til særvisning af filmen Magic Mike XXL, hvilket er det eneste, der i hele verden kunne få mig til at udsætte turen til kolonihaven med en dag.
Jon tager nemlig til Irland i morgen, og i overmorgen tager jeg altså krapylerne og min søster med til Skovlunde, hvor der er lovet tropiske grader. Vi har valgt at udsætte fiksning af køkken og bad til senere på året, og da min svigerfar har været så sød at agere både håndværker, projektleder og kaospilot på ‘Projekt: Vægge, lofter og gulve’ i vort fravær de seneste 14 dage, er huset altså klart til anvendelse til min fuldstændigt usammenligneligt store glæde og taknemmelighed!

New York kan meget – men Ejby kan det hele, når solen skinner! 😀
Fordi min telefon døde i The City That Never Sleeps, har jeg en maaaasse billeder og historier, der bobler i maven på mig for at blive delt her på bloggen, hvilket jeg vil gøre løbende hen over de næste dage – og måske uger. Vi ser, hvordan det går. 🙂