3
Jeg havde held til (og ikke særligt svært ved) at overtale Verdens Sejeste Farmor til at våge over ungerne i går, og så inviterede jeg Hr. Lange på date. Jeg har efterhånden måtte erkende, at det dér med at være forældre til tvillinger nogle gange godt alligevel kan gå under definitionen ‘hårdt’, selvom jeg ikke er vild med den betegnelse. Og de dates, Jon og jeg er på, giver et dejligt break, hvor vi (særligt jeg, måske) pjatter og fjoller, joker og hopper rundt på en måde, som jeg måske gør for lidt, når jeg samtidig jonglerer lortebleer, aftensmad, vasketøj og krapyler. Oftest er vi kun væk hjemmefra i nogle timer, og vi spiser begge alt for effektivt og har aldrig kunne finde ud af det dér med at sidde og søbe i en flaske vin henover tomme tallerkner i adskillige timer. Men vi hygger os,m når vi er der, og så nyder vi at synke ned i sofaen med en pose blandet slik (Igen, nok også mest mig) og en film bagefter.

I går tog vi i Imperial allerede klokken halv fem og så 3D-versionen af ‘Antman’ med Michael Douglas og Paul Rudd. Af én eller anden grund er jeg vild med alt et, Marvel laver. Jeg elsker tegneseriefilm næsten lige så meget som chick-flicks, og den her var særligt god! Jeg skreg af grin det meste af filmen igennem og var totalt gitty efterfølgende.
mm1
Date-kluns: Jeg var all about kunstigt læder i går, kan man sige. Min jakke er i imiteret læder fra TopShop, tasken er i ditto fra H&M (find den her), bukserne er nogle, jeg har arvet fra min søster fra Acne, skoene er fra Adidas (Er de ikke for vilde i gul??), og toppen er fra Carven.

Planen var at spise burritos på Bar Burrito, men der var propfyldt (På en tirsdag. Well done!). Jon havde ondt i maven, fordi han havde spist for mange popcorn, og da han normalt er typen, der kan spise mere end de fleste, benyttede jeg mig af hans bugs midlertidigt begrænsede lagerkapacitet og inviterede ham på Fiat, hvor jeg længe gerne har ville spise. Deres priser er høje og portionerne små, så det var yderst passende i netop denne situation. Jon fik noget med pasta og vildsvin, som jeg kommenterede lignede noget, Hannibal Lecter havde kokkereret, og Jon sagde, at retten kom ind på top 10 over de bedste spiseoplevelser, han nogensinde har haft. Desuden sagde han, at jeg var smuk, mens han så på mig drømmende, så klokken lidt over otte blev vi enige om, at aftenen havde været en succes og cyklede hjem i sofaen til svigermor.

2På vej ud af biffen tvang jeg Jon til at stille op til foto foran plakaten med Sommeren ’92, som i øvrigt har galla-premiere d. 22. august og publikumspremiere d. 27. august. Jeg har jo set filmen og tør godt på, at den bliver en kasse-succes! Jeg har set næsten alle danske film, der nogensinde er lavet (Ahr, okay… Men tæt på!), og den her er virkeligt, virkeligt god. Jon har ikke en særligt stor rolle, men han gør det (selvfølgelig) formidabelt og er i knaldgodt selskab, og det klæder ham. 🙂

Jeg er i øvrigt ved at lægge sidste hånd på første del af mit interview med ham – strikket sammen af spørgsmål stillet af de af jer, der læser med, som var nysgerrige. Gode spørgsmål, synes jeg! Jeg regner med, at det kommer op i aften.

Og her til sidst: Fra på lørdag bliver det knaldgodt vejr igen! Wohooooo!!