Jeg har længe haft et girl-crush på Miriam fra Miriams Blok. Hun er røvgrineren, skriver fantastisk og er helt og aldeles nede på jorden. Noget, der godt kan være en sjældenhed på Internettet!

Apropos netop dét slog hun forleden benhårdt ned på en fyr, der var lige frisk nok i forhold til at promovere sine egne attributter. Hvilket jeg da egentlig mener er helt i orden at gøre – bare ikke på andres bekostning. Heller ikke selvom denne ‘andre’ er en bred del af befolkningen (no pun intended).

Det skal siges, at jeg intet har imod Peter Falktoft (jeg ammede vist, da han blev kendt, og jeg hører ikke særligt meget radio. Jeg ved bare, han taler jysk og er enormt fit). Og jeg ville ærligt talt nok foretrække Chris Pratt på efter-billederne, hvis man stak mig en gøb for panden, selvom jeg er totalt enig i, at man ikke skal finde sig en fit fyr for enhver pris. GOD, jeg gad ikke være gift med en mand, der startede alle dage med en protein-shake (de giver helt utrolig dårlig mave) og en tur i træningscentret.
Jeg er rungende og hamrende enig i det generelle budskab i Miriams sjove indlæg, og jeg æææælsker den måde, hun formulerer det på. Det kan godt være, at jeg træner et par gange om ugen, men jeg føler mig stadig enormt middelmådig, og folk, der ser ned på middelmådighed, ser sgu ned på de fleste af os. Og det er så igen da egentlig helt i orden! Men gå da lidt stille med dørene med det, for søren. Det er jo trods alt flest af os. Det er derfor, det hedder ‘middel’! 😉

Læse hendes sjove indlæg her! 🙂 Følg i øvrigt Miriams Blok på Bloglovin her. Hun er et dejligt afbræk i alle de/vi andre i øvrigt glimrende blogs, som slet ikke er som hendes.