I dag har der været et rigtigt dejligt work-vejr i København! Jeg er begyndt at kalde de grå sommerdage, som efterhånden er blevet alt for almindeligt denne sæson, for work-vejr – ganske enkelt fordi, at vejret er enormt passende til arbejde. Ikke nok med, at man ikke behøver at ærgre sig over, at man eventuelt går glip af bikinistriber og strandhygge. Næh, også fordi, at man kan vælge frit fra garderoben uden de store repressalier. 

Er man i humør til læderbuks, er dette en mulighed. Er man mere til lårkort, så er det alligevel heller ikke for koldt til det. Har man fået en ny Burberry trenchcoat, man ønsker at flashe, dør man ikke af varme af den grund. Ganske enkelt perfekt mode-vejr! 

Denne mandag havde jeg valgt at iklæde mig min Wood Wood-skjorte fra butikken Jim P., som ligger i Sønderborg (men har en skøn webshop her), som vi netop er ankommet til! Jeg skal ned og se, om de stadig har udsalg en af dagene… 😉 Vi har lånt en Ford Grand C-Max af Ford Danmark, og med krapylerne og en iPad på bagsædet har vi bevæget os henover Fyn og til Als, hvor vi blev modtaget med åbne arme og ovnbagt laks.

Bukserne, jeg er iklædt, er mine Jogg-Jeans fra Diesel, som er så bløde at have på som joggingbukser, men som på alle måder ligner jeans. Epic mix! Skoene er mine Adidas Superstars fra Sarenza.dk, mens tasken er fra AURA hos Neye.dk. Den er sponsoreret som en del af det her samarbejde.

Jeg krydser fingre for en solrig dag i morgen. Sidst, vi var på Als, var det snevejr, og krapylerne kunne ikke gå, og jeg gad så godt se dem plaske rundt i vandkanten ude på Kegnæs. 🙂

Dejlig mandag aften til jer, der læser med! Tusind tak for kommentarerne til mine to seneste indlæg. Både de søde, rørende og hjertevarme til det i søndags og til de grineren til det i morges! 😀