Jeg ved sgu ikke, om krapylerne i al hemmelighed bag min ryg har formet et popband, som går skidegodt i Asien! Måske sover de slet ikke så godt, som jeg går og tror? Måske har de fundet ud af at afkoble babyalarmen og bruger så aftnerne, mens deres far og jeg glor på dummekassen inde i stuen, til at skrive sange og øve sceneshow? 

I hvert fald er de store i Japan! Hver gang, vi rammer et lyskryds samme tid som en flok japanske turister (og det sker relativt ofte, når man bor på Rådhuspladsen), stimler de sammen i en halvmåne og knipser løs. De spørger ikke engang først, hvilket faktisk pisser mig lidt af. De siger ‘Ooooooo…!!!’ og giver mig thumps up, og i dag skiftedes de sågar til at gå ned på knæ og holde om vognen.

Måske jeg skulle udvide firmaet med en bette bodyguard eller anskaffe en kamphund?