En af de allersidste dage, vi tilbragte i New York, tog vi til Williamsburg. Der har Jon engang boet i to måneder, mens han gik på skuespiller-sommerskole i New York. Pre-MM og ditto kids. Det var den gang, han ikke vidste, hvem jeg var endnu. Men jeg totalt vidste, hvem han var … (#stalker). 😉
Han ville gerne vise mig en italiensk restaurant, hvor han spiste dengang, og den lå der sørme stadig. Det var et røv-charmerende sted med vildtvoksende vinranker og glødelamper på den helt perfekte måde. Vi satte os ned for at spise en rolig brunch, mens krapylerne sov lur – hvilket blev afbrudt af Bertas sociale væsen, der da ikke ville lade chancen for at flirte med et par italienere forpasse.
Jeg var denne dag for første gang iklædt min røde kjole fra Karen Millen, som Jon og jeg splejsede til på Manhattan nogle dage tidligere. Jeg har siden haft den på, da Kopiernes Mor i weekend holdt fødselsdag (tilsat disse sko), og jeg ELSKER den! Alle andre var til festen iklædt moderigtigt sort, hvilket på en måde gjorde min røde drøm endnu flottere, synes jeg. 🙂 Jeg har desværre ikke kunne finde et link til kjolen online, så de, der vil have den, må lige smutte til New York.
Efter frokosten gik vi ned på havnen, hvor der var loppemarked. Jon og jeg kunne snildt have tullet rundt dér hele dagen, men krapylerne var absolut ikke i humør til det, og standholderne var lidt emsy i forhold til at se hoppelystne twins på deres møbler. Så vi fortrak. Men kors, hvor burde man bare køre til New York med en kassevogn og købe interiør til lejligheden en dag! Der var så mange ting, jeg gerne ville have til både kolonøjseren og Vestergade. But alas …
Der blev også varmet op til New York Pride, som var dagen efter.
For resten! Man kan følge både min yndige praktikant, Isabella, og også mig på Bloglovin! Og vi ville blive så glade, hvis I havde lyst. 🙂
Isabellas blog findes HER, mens min findes HER.
7 kommentarer
Det ser alt sammen så lækkert ud og summer af glæde og lykke 🙂 Jeg sad lige og kiggede på Karen Millers smukke kjoler og faldt over din her: http://dk.johnlewis.com/store/karen-millen-drape-bold-stripe-dress/p1951616?#default
Har du forresten set, at man kan købe “smeltede” skumfiduser på glas i amerikansk-inspirerede slikbutikker? Tænkte sådan på dig, da jeg så det 😀
Kh Trine
WHAT!!? Det er 1.000 kr. mindre, end vi betalte for min!? ARGH!!!!
Til gengæld sender de ikke til DK. Muaaahahahaah! 😉
Jeg har prøvet det der fluff på glas og kan kun sige: Gør det selv! MEGET bedre. 🙂
Jeg så det godt lige hurtigt, men tænkte at man så kunne Google modellen og måske finde den et andet sted 🙂 jeg er også mere til almindelige skumfiduser – jeg er nemlig også kæmpe fan af sommer+bål+skumfiduser+mariekiks 🙂 så bliver det ikke bedre
Hej MM,
Dejligt med lidt tips om NYC. Jeg skal derover med min mor i september, og da vi før har været der og prøvet alt det, man nu skal i NYC, kunne vi denne gang godt tænke os at komme lidt udenfor – prøve de “hemmelige” steder og se lidt andet og nyt. Derfor kunne det være super fedt med en guide til, hvad man skal i NYC set fra en mindre turistede vinkel 🙂
Dbh.
Sofie
Jeg har set kjolen i Magasins Karen Millen-afdeling i Aarhus – dog kun i hvid! 🙂
Hvor ser det italienske sted hyggeligt ud. Hvad hedder det? 🙂 rejser til New York med min kæreste om en uge og vil elske at tager der hen op en.romantisk date 🙂