Det er lørdag, solen skinner helt enormt, og jeg er mere frisk i pæren, end jeg har været i en uge. Jeg brugte kvindelist (og ganske almindelig afpresning) til at overtale Jon til at lade mig sove til klokken ni i dag, da jeg har været alene med krapylerne ugen igennem OG ikke mindst fordi, han kan forventes at sove absurd længe i morgen, da vi jo skal til galla-premiere på ‘Sommeren ’92’ i aften. Og Jon fester hårdt.

I skrivende stund er Prinsen på Field’s med en stylist, som skal få ham og de andre boys til at se knivskarpe ud i aften. Hvorfor den slags foregår på Field’s, tør jeg ikke udtale mig om, men imens han har været dér, har ungerne sovet lur, og jeg har ryddet op og gjort rent i hele hytten! Grunden til min indsats på det husholdningsmæssige område er såre enkel: Jeg havde ikke andet at lave. Min iPhone 6+ er nemlig til reparation for smadret skærm (for anden gang på en måned. Kill me now!), og på dén telefon ligger billederne fra gårsdagens blogger-for-premiere på filmen, som jeg sådan glæder mig til at dele med jer her på domænet. Men nu kan jeg ikke holde mig længere, så billederne må komme senere. Jeg beklager naturligvis mange gange.

Vi havde i al sandhed en skæppeskøn eftermiddag! Damerne kom dryssende fra en halv times tid før til ti minutter efter filmstart (damer og deadlines er vist ikke en god kombi), og inden vi gik ned i den mørke kælder, sad vi i græsset og drak øl i solen. Det er det mest chillede blogger-event, jeg nogensinde har været til, hvilket vel egentlig var passende, når vi nu skulle i biffen. Jeg havde naturligvis sørget for slikposer fra Malaco, og The Body Shop havde leveret fine poser med produkter til pigerne, som stod på sædet sammen med endnu en bajer, da vi kom ind i salen. Jeg var faktisk bange for, at ingen af fruentimmerne brød sig om øl, men der var ikke en eneste Royal tilbage, da vi forlod salen! De stod absolut ikke over på muligheden for en vaskeægte øko-bajer (eller to)!

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg synes ‘Sommeren ’92’ er en skidegod film, som absolut ikke kun henvender sig til mænd, men nu behøver man ikke længere tage mit ord for det. Jeg kan især godt lide Miriams anmeldelse af filmen her, for jeg synes, hun rammer hovedet på sømmet, når hun skriver, at alt det fodboldtekniske er taget ud til fordel for nogle mere menneskelige fortællinger. Og så synes jeg også, det er ret sjovt at læse om Isabellas oplevelse, da hun kun var ét år gammel, dengang vi bankede tyskerne, og alligevel har hun også optur over filmen. Og Christina diggede den også. I told you so! 😉

Nu vil jeg udnytte resten af krapylernes lur til at få filet nogle negle og atter engang foran spejlet forsøge at beslutte mig for, hvorvidt jeg kan tillade mig at troppe op til premieren i aften uden BH, selvom mine beskedne babser ikke er, hvad de har været. (Det har de i øvrigt aldrig været). Bevares, de skal ikke vises frem sådan live, men min nye kjole fra Edith & Ella gør sig bare bedst uden synlige stropper.

Inden ankomst til Imperial skal Jon og jeg en tur til Hellerup sammen med de andre skuespillere og deres WAGs for at spise i instruktør, Kasper Barfoeds, have. Jons søster kommer og passer krapylerne herhjemme, og jeg glæder mig helt vildt til en lun sommeraften på min flotte og talentfulde mands arm, inden jeg planlægger en ganske grav-alvorlig hit-and-run i bland-selv-afdeling. Ingen kan alligevel se, hvor meget man har købt, når lyset først er slukket i salen … 😉