mm

Det går jo faktisk ganske godt for Twinpeaks.dk, hvilket jeg naturligvis er overmåde stolt af!
Stadig flere følger med, når jeg hælder verbalt vand ud af ørene om dette og hint, og jeg kan se i mine nørde-statistik-programmer, at mange kommer igen mange gange, hvilket jeg finder enormt hyggeligt på en cyber-veninde-agtig måde!
Jeg gør mig dagligt umage med at udvælge de scenarier og dele af mit liv, som jeg har mod på at gengive skriftligt her på domænet og forsøger at gøre det på en måde, så det forhåbentlig tjener som behagelig underholdning for jer, der læser med.

Der kommer løbende nye læsere, og jeg fik forleden den tanke, at det måske ville være smart og formålstjenligt med en lille indvielse i de begreber, som jeg efterhånden bruger relativt ofte og måske alt for naturligt herinde. Det er jo ikke alle, der har læst med fra starten og derfor er pot og pande med de udtryk, jeg selv har brygget. Så here goes. 🙂
Skulle man være stødt på andre formuleringer, som forekommer interne, og som man gerne vil have forklaring på, modtages forespørgsler gerne i kommentarfeltet herunder.

Twinpeaks.dk
Bloggen har fået sit navn, fordi jeg startede den en dag i januar, hvor jeg var større end de fleste, og min kærlighedsbetingede overvægt skyldes rugeriet af Hugo og Berta. Som er tvillinger.
Da jeg på Instagram flagede mit flirteri med tanken om at starte en blog, foreslog ordekvilibristen Kristine Høeg, at jeg kaldte den Twinpeaks. Fordi: Lureri på tvillinger. Det synes jeg var en genial idé, og selvom jeg nu primært blogger om andre emner end mine unger, synes jeg stadig, navnet er så tilpas ikke-børneagtigt, at det fint går an endnu.
Læs mit allerførste blogindlæg her.

Krapylerne
Kort efter fødslen af mine tvillinger, kaldte jeg dem i en formulering her på bloggen for mine ‘kærlighedskrapyler’. Jeg har altid været svært glad for bogstavrim. Det blev forkortet til ‘Krapylerne’, som nu udgør massebetegnelsen for mine børn. Jeg har lidt en aversion imod betegnelser som ‘de kære små’, ‘mine englebørn’ og lignende, så krapylerne virker tilstrækkeligt sarkastisk. Særligt af den årsag, at jeg er velsignet med nogle enormt nemme børn uden kolik eller søvnvanskeligheder.
Læs krapylforklaringen her, mit første indlæg efter deres fødsel her og om deres første fødselsdag her.

Prinsen, Superman, Hr. Lange
Alle disse og mange flere er betegnelser, der dækker over min dejlige mand, Jon Gudmand Lei Lange, som jeg stadig er lige så forelsket i, som da jeg mødte ham. Hvis ikke mere. Han er grunden til alt, og jeg gør mig umage med at lade min opførsel overfor ham afspejle det dagligt. Vi er helt almindelige mennesker, så selvfølgelig er vi til tider også udfordret af det faktum, at vi pludselig er blevet forældre til to, men når alt kommer til alt, har jeg giftet mig med det bedste, sjoveste, smukkeste og mest retfærdige menneske, jeg nogensinde har mødt, og det giver mig daglige sommerfugle i bugen.
Læs om vores wedding her og om, hvordan jeg scorede ham her og min teori om, at det altså ikke kun sker, når man har travlt med alt muligt andet her. 😉

Kopierne
Min gode veninde, Nina, fødte tvillinger fem uger før mig. Vi var gode bekendte, da vi blev gravide, men da vores fælles skæbne gik op for os, blev vi meget mere end det. Ninas to sønner er enæggede tvillinger, og hun har altid omtalt dem som ‘Kopierne’, så det gør jeg også.

Kopiernes Mor
Ja, gæt selv. Nina går under denne rammende betegnelse her på bloggen.

Hytten, Jordhulen, Slottet
Vort bette hjem, der strækker sig over tre værelser og 91 kvadratmeter i Vestergade i København K.

Verdens Sejeste Farmor
Min elskede svigermor uden hvem mit liv ikke ville være det samme. Hun har set krapylerne mindst én gang hver uge, siden de blev født, og når hun træder ind ad døren i Vestergade, lyser de op som små stjerner. Hvilket gør det markant nemmere at forlade dem en aften i ny og næ, så Prinsen og jeg kan være milleniums-agtige og pleje vores parforhold.

Lones Lune, kolonøjseren
Årets nyanskaffelse er et kolonihavehus på 43 kvadratmeter, som Jon og jeg købte i starten af sommeren. Huset er gammelt og bar præg af, at det sidst blev indrettet i 70’erne, men vi fik pruttet prisen for huset godt ned og har derfor kunne sætte ting fint i stand. Projektet er endnu ikke tilendebragt, men vi nyder solskinsdage og grillede skumfiduser med kæmpe velbehag så ofte, vejret og kalenderen tillader det.
Min mor hed Lone, og kolonihaven er opkaldt efter hendes gode humør i forventning om de mange gode stunder, vi skal have dér. Derfor hedder den ‘Lones Lune’. 🙂

Langemor, Mor Lange, Fru Lange, MMleilange, Yours Truly,
Mig. 🙂