0001

Indlægget er lavet i samarbejde med Lotto og Danske Spil

Danske Spil har lavet en lille, fiffig ting, de kalder ‘Millionærgaranti’. Det er nu nok en overdrivelse, for de garanterer altså ikke, at man vinder en million, blot fordi man investerer i en Lotto-seddel. Men som noget nyt udtrækker de én blandt de, der har fået fire rigtige på pladen, som får en million kroner.

En million er jo ikke nok til, at man kan kalde sin chef for en spade og flytte til Monte Carlo for resten af sit liv (Så skal man i hvert fald være godt oppe i årene). Men det er penge nok til at forsøde tilværelsen helt usædvanligt meget – særligt hvis man formår at holde hus med dem.
Jeg elsker at bo i Danmark. Jeg synes, vores lille land er verdens navle. Vi kan komme til helt forskellige steder som Marrakech, Venedig, Paris og Berlin for ret få penge og på kort tid, og vi har det jo godt med al vores barsel, sygesikring og velfærdssamfund i det hele taget.
Men hvis jeg vandt en million kroner (og kunne overtale Jon), gad jeg godt tage bare et halvt år fri (eller altså, jeg ville stadig blogge, det var nok nærmere ham, der skulle tage fri) og bo i Sydfrankrig i seks måneder. Et eller andet frodigt, grønt sted, hvor vi kunne bade og spise oste hele dagen og grille rejer fra den lokale havn og grøntsager fra markedet hver aften. Og når det halve år var gået, ville jeg tage hjem og fortsætte præcist, hvor vi slap.

Hvis han ikke kunne få fri, ville jeg bruge min million på bare at smøre den ud i et tykt lag over vores hverdag. Mere luft i budgettet, flere muligheder, færre overvejelser, men ikke de helt store udsving. Bare flere bøffer med bernaise, måske en større lejlighed (med altan), en bil, så vi kunne køre på teltferier i Europa om sommeren og så flyve til Marrakech i efteråret og Thailand om vinteren. Og jeg ville have rengøringshjælp HVER uge i stedet for hver fjortende dag, som vi har nu. Og et abonnement på Årstiderne, så vi slap for at stå og stene over køddisken i Netto hver eftermiddag.

Og sidst, men ikke mindst, ville jeg giftes igen! Jeg ELSKEDE at blive gift med Jon, og jeg er så glad for, at HAN har foreslået, at vi gør det en gang hvert 5. år resten af livet. Vi ville nok droppe præsten denne gang. Og folk på over 40 på gæstelisten. Jeg ville elske at holde en kæmpe-fest for alle vores venner, hvor der var råd til at hyre nogle skidegode (og lækre) bartendere, en fed DJ og betale min veninde Lois, som stod for dekorationen til vores bryllup, for endnu engang at svinge tryllestaven og gå bananas! Jeg tænker tropisk tema med store, grønne planter over alt og eksotiske cocktails i smukke farver. Og grillede skumfiduser, burgers og hotdogs til natmad og en stor sovesal, hvor vi alle sammen kunne gå kolde til sidst …

Det var lidt om, hvad jeg ville bruge pengene til, hvis jeg vandt, og nu vil jeg bede de, der lyster, om at gøre det samme!
Man kan vinde lidt hverdags-luksus, nemlig et stjernelækkert restaurantbesøg til en værdi af 2.000 kr. Man kan altså få meget bøf for de penge – og gavekortet kan bruges i hele landet.
For at deltage i konkurrencen skal man i en kommentar på dette indlæg færdiggøre denne sætning: “Hvis jeg vandt en million kroner i Lotto, ville jeg…..”.

Jeg glæder mig til at læser jeres bud! Lets go! 🙂
(Samtidig kan du jo også købe en lotto-seddel her).

Åh, nu må I have mig undskyldt! Jeg må ud og købe en Lotto-seddel. 😉