Ahrmen, jeg kan ikke rumme det! 

Min svigerfar har en gynge, som jeg synes er ret fantastisk, i sin have i Gilleleje, og som en overraskelse til mig, havde han lavet et hul i siden af teltet til vores bryllupsfest i 2013, så jeg kunne gynge på den. Og det gjorde jeg så jævnfør bevismateriale A, billedet til venstre.  Det billede er altså taget 10 dage før, jeg blev drægtig med drønnerterne.

Sidste år var vi atter på visit i haven, og da fik jeg Jon til at tage et billede af mig på samme gynge – denne gang med kuldet i favnen. Bevismateriale B, billedet i midten! 

I dag har han så knipset endnu et. Samme gynge, samme MM, samme krapyler som sidste år. Denne gang blot alle med blond hår og to af os med markant mere personlighed! 🙂