Indlægget er sponsoreret af Matas.

Jeg har brugt ‘de stribede fra Matas’ så længe, jeg kan huske. Da jeg var yngre, var det næsten udelukkende, for det var dem, min mor brugte, så jeg stolede ikke på andet.
Siden jeg er blevet ældre og mere nørdet på skønhedsbrands-området, er jeg begyndt at inddrage andre mærker. Både fordi, jeg har fået andre og flere behov, end jeg havde i teenageårene, men også fordi, det er skægt at prøve noget forskelligt en gang imellem.
Men der er nogle klassikere, jeg aldrig er veget fra. Jeg bruger eksempelvis Matas’ deodorant, og den svigter aldrig (håber jeg da! Hvis jeg tager fejl, så giv mig lige en diskret albue i siden næste gang, vi ses).

Matas gør et fint, lille nummer ud af pointen med, at deres i alt over 1.000 forskellige ‘Made by Matas’-produkter kan man regne med. Der er ikke så mange dikkedarer, man skal ikke sætte sig ind i alt muligt, de koster ikke alverden, og de duer til det, de lover. På den måde kan man bruge sin tid på noget, man godt kan lide i stedet for at undersøge, om det produkt, man er i gang med at sætte fingrene i, indeholder allergifremkaldende stoffer, parabener eller phtahalater. For det gør ingen af dem. Bum.

I en konkurrence på Instagram udlodder de en kurv fuld af ‘Made by Matas’-favoritter, og samtidig muligheden for at være med i deres “Made by Matas” film.  For at deltage i konkurrencen skal man uploade et billede af noget, der gør én glad! Altså dele de gode vibes … <3 Man skal huske at tagge sit billede med @clubmatas og #madebymatas for at deltage. Du kan læse meget mere om konkurrencen her.

Det er næsten lidt for nemt at spørge en relativt nybagt tvillingemor, hvad der gør hende glad. Eller any mor, gætter jeg på. 🙂 Det, jeg rocker min båd mest af alt for tiden, er det faktum, at ungerne omsider er begyndt at lege med hinanden, sådan for real. De har begge to et grin, som kun er forbeholdt den anden, og når det fylder et rum, tuder jeg næsten hver gang. I know, too much, men det gør jeg sgu! Nu har vi være været heldige med ret nemme børn fra starten (vores overboer blev for nylig forældre til et kolikbarn, og siden da har jeg takket Gud endnu oftere for vores held), men efter at de er begyndt at lege sammen, er det som om, det hele er blevet endnu lettere og meget, meget mere grineren! Det er det, der gør mig gladest for tiden. Det, Jon og skumfiduser over sagte ild.

 Jeg prøvede at tage et billede af den lækre portion produkter, man kan vinde, men krapylerne er hjemme. Jeg håber, man alligevel kan få et lille indtryk af herlighederne. 😉