12041856_10153574813371886_748367273_n

Indlægget er sponsoreret af Kerasilk

I går tilbragte jeg et par timer, efter at krapylerne var pakket i putkassen, på i selskab med en masse frisører at høre om det nyeste tiltag fra firmaet Goldwell, nemlig Kerasilk.
Da jeg kom ind i rummet på det fashionable Nimb Hotel, kunne jeg hurtigt fornemme, at selskabet var et andet end det vanlige af den slags arrangementer, jeg normalt er inviteret til. Jeg mødte på trappen Christina fra Passions For Fashion, og i fælles undertal beundrede vi al den orden, der i den grad huserede på de øvrige fremmødtes isser. Frisører har aldrig langt til frisøren, og det sås tydeligt på de øvrige gæster. Ikke én kedelig bund, ikke én sørgelig udvoksning, alt pandehåret havde den perfekte længde, og alles hår var farvet yderst professionelt. Ikke én hjemmefarvning så langt øjet rakte.

Budskabet i aftenens event var heldigvis let for lægmand at fordøje og krævede ikke, at Christina og jeg forstod de farvekoder og vaskegrader, instruktøren nu og da kastede om sig med. Vi forstod så udmærket, at det nye salonprodukt fra Kerasilk er en kur, som gør håret silke-smooth og lækkerblødt i hele tre til fem måneder. Hvis man er typen, der eksempelvis har kruset hår, hår, der er krøllet eller hår, der er tørt og puffet, så er sådan en behandling en knaldgod idé. Hvis man bare gerne vil have light-versionen, som holder i omkring ti vaske, kan den også klares. Så tynges håret ikke helt så meget, men bliver stadig blødt og medgørligt i den tid, produktet altså endnu sidder fæstnet til hårstråene.

Både Christina og jeg fik tilbudt en Kerasilk-behandling i en af de førende saloner på Østerbro, hvilket vi naturligvis takkede ja til, så jeg vender tilbage med før/efter-billeder, når projektet er tilendebragt, så man kan bedømme, om det nu er noget. Jeg melder mig altså frivilligt som forsøgskanin i den gode sags tjeneste. Den gode sag værende flere gode hårdage.

Mens jeg dullede rundt på de bonede gulve i nærheden af Tivoli, sad krapylernes faster vagt i sofaen. Da jeg kom hjem, fangede jeg hende midt i et DR2-program om får på Fanø, og jeg blev overmandet i en følelse af inderlig optur over, at vi i næste uge kun skal flytte et par gader væk. Selvom jyden i mig savner udsigten til åbne vidder, grønne skove og duften af rådnet tang og saltvand, så er det virkelig fantastisk, at vi aldrig bruger tid på transport. Når jeg skal til arrangementer om aftenen, kan jeg med sindsro putte mine poder og altså forsvinde uden deres vidende og være retur i løbet af ingen tid. Og når jeg har et møde klokken ni om morgenen, kan jeg sagtens nå det, selvom jeg først afleverer ungerne klokken 8.55.

Når de skal starte i skole, vil jeg have have. Det vil jeg have. Have, altså!
Men indtil da nøjes vi med parker, legepladser, kolonøjseren og nu snart altan. 🙂