Hip hurra, det er min fødselsdag! Jeg blev vækket af hele familien med kæmpemæssigt morgenbord, hjemmegjorte Dannebrogsflag, sang og hurraråb! Krapylerne har hele formiddagen gået rundt og gjaldet “UAAAA! UAAAA! UAAAAA!!!!”, og her til formiddag er deres bedsteforældre gået en tur på legepladsen med dem. 

Jon gav mig billetter til ‘Sound Of Music’ på Det Ny Teater, min far og Elke gav mig stakater til en tur til London, som min søster og jeg har planlagt sidst i november, og af ungerne fik jeg en bog af en af mine favoritforfattere, Anna Grue. Og for en halv time siden kom der et bud med favnen fuld af blomster og Kinder-chokolade! 

Alt er fuldstændig, som det skal være, og nu napper jeg i dagens anledning en geburtstags-nap! Tusind, millioner tak for de søde hilsner på Instagram – I er for vilde! <3