Man siger, at anden gang er det en god idé og tredje gang er det en tradition. Så næste søndag tæller det rigtigt.

Vi har startet en Lange-tradition, som består af, at vi laver pizza om søndagen. Vi har til formålet erhvervet os en såkaldt pizza-sten. Et produkt, jeg aldrig har anset for værende andet end overflødigt, men jeg vil nu gerne være typen, der kan indrømme, at jeg har taget fejl, og det har jeg i dette tilfælde. Stenens fortjeneste er, at pizzaen bliver tyk og nice og smager totalt rigtigt!

I dag havde jeg en klump dej tilovers, så jeg gjorde det vel mest forventelige i mit tilfælde: Jeg tilberedte en mini-version af den skumfidus-pizza, jeg på en læsers anbefaling smagte på Max Brenner i New York. Ved den lejlighed var jeg ikke videre imponeret, så min forventning var ikke enorm, men igen blev jeg gjort til skamme. Mini-pizzaen, som i stedet for tomatsovs havde fået et tykt lag nutella, og i stedet for grøntsager var belagt med halverede skumfiduser, var knastede sprød, utroligt sød og tilpas perfekt småvammel. Hugo og jeg åd, til den var forsvundet, mens Jon og Berta så på os gennem hver deres næsebor og nøjedes med et hjørne til deling.

Resten af søndagen skal for mit vedkommende gå med et spil Upwords mod min ægtefælle (det eneste spil, jeg kan slå ham i) og måske en film bagefter. Jeg elsker vores nye hjem, og når der er stearinlys og hvidt brød, er det som om, her er endnu mere rigtigt. <3

Hav en vidunderlig aften!