12212218_10153637059436886_2115062127_n
12204706_10153637059431886_686426877_n

Indlægget er sponsoreret af Oreos Peanut Butter Flavour.

Jeg snakker ret meget. Også når det ikke er nødvendigt.
Jeg er typen, der har svært ved at holde bøtte, når jeg ser en film (til min ægtemands store fortrydelse – han mener, man skal respektere folkene bag filmen ved at klappe kaje, mens man ser den), og her på kontoret kan jeg ikke lade være med at blande mig i folks samtaler eller involvere mine sidekammerater i læserkommentarer eller sjove emails – også selvom de er midt i noget helt andet, der givetvis kræver deres opmærksomhed.
Heldigvis har jeg haft succes med at opdrage mine kontor-bofæller til, at det er totalt okay at bede mig lukke arret. Man må gerne sige til mig, at jeg skal skrue ned for styrken eller lukke døren (de, der kan). Jeg bliver ikke fornærmet. For jeg ved godt, det kan være pænt irriterende.

MEN!
At dele kontor med mig har altså også sine åbenlyse fordele. Jeg er nemlig rigtigt god til at dele! Og det kommer jo unægtelig selvsamme bofæller til gode, når der bliver leveret lækkerier til undertegnede, og se så her! En kage fuld af Oreos – MED mit fjæs på! Det er som at spise smeltede skumfiduser på et stykke Marabou-chokolade: Nærmest ækelt, så lækkert er det!

12204851_10153637059456886_1183647366_n
12208118_10153637059471886_1747204398_n
Kagen er sendt min vej, fordi jeg (selvfølgelig – jeg er jo ikke idiot) har valgt at takke ja til et samarbejde med Oreos. De har netop lanceret en ny kiks her i Danmark, som minder ret meget om den anden – bortset fra at den indeholder peanutbutter! Og det smager ganske enkelt fremragende!

Som en udfordring har Oreos bedt mig lave min egen kage eller snack. Uden ansigt, men opskriften skal selvfølgelig indeholde Oreos med peanutbuttersmag. Nu er jeg jo ingen ørn i et køkken (hvad jeg egentlig også tvivler på, at ørne er, i virkeligheden …), men mon ikke jeg vil kunne få bikset en rimelig snack sammen, når man tager min kærlighed for sukker i betragtning?
Stay tuned – resultatet venter i næste uge!

I øvrigt: På kagen har jeg én frisure. På billederne har jeg en anden. Nu har jeg en helt tredje! Se den her. 🙂

12208222_10153639629021886_1488339762_n