12242156_10153654020671886_945257615_n

Som nogle forhåbentlig har opdaget, er Jon og jeg i denne november måned ambassadører for Movember. Det betyder, at Jon er ved at gro en ond snegl, og i kombination hermed skal vi forsøge at samle penge ind i den gode sags tjeneste.

IMG_7024.JPG
Det går lidt trægt med vores indsamling, kan man godt sige. Og jeg forstår sgu godt, at der er ret meget forskelligt, man både kan og bør støtte for tiden. Der er folk, som flygter fra deres hjemlande, der er folk, der ikke har råd til at holde jul, og der er mange andre gode sager, som der altid er.

Selvfølgelig kan man ikke støtte ALT. Men vi håber sådan på, at man alligevel skulle have lyst til at kaste bare en lille skærv efter Movember alligevel. Pengene, vi får samlet sammen, går til at støtte mænds mentale sundhed, projekter til forebyggelse af fysisk inaktivtet samt ikke mindst forskningen i kræft, som rammer mænd. Altså testikel- og prostatakræft.
Og fordi, Movember er et internationalt foretagende, kan pengene kun bruges én gang. Med det mener jeg, at hvis nogle forskere i eksempelvis Australien søger Movember-fonden om penge til et forskningsprojekt, som allerede er sat i gang i Sverige, får de ikke pengene. De får til gengæld et mobilnummer på dem i Sverige, så de kan dele oplysninger og hjælpes ad. På den måde får man mest muligt ud af pengene.

Derfor har jeg nu i samarbejde med Anne Hjort, som har webshoppen a-hjort, som jeg er ambassadør for, vredet armen om på Stine A, som laver de fineste perlebesatte armbånd, der sælger som varmt brød og er meget populære for tiden. Hun og A-hjort er gået med til, at når man køber et af det smukke, aubergine-farvede Candy-armbånd med forskelligfarvede perler, som koster 249 kr., går 50 kr. til min og Jons Movember-indsamling! Som udgangspunkt er der afsat 50 armbånd til projektet, men hvis der er skub i sagerne, kan vi måske skaffe flere.

Jeg har selv to af de fine armbånd fra Stine A – blandt andet det auberginefarvede, som ses herover. Det fik jeg i fødselsdagsgave af en af mine allerbedste veninder! Så hvis man står og mangler julegaven til en søster, mor, veninde eller kusine, så er det da en oplagt mulighed for samtidig at støtte sneglen, hvis jeg må ha’ lov!

Se det fine armbånd her!
A-hjort har sygt mange nice ting, og man skal selvfølgelig købe det, man helst vil. Det er bare kun Stine As vinrøde ‘candy bracelet’, hvoraf 50 kr. går til Movember. Så køb lige dem først. 😉
A-hjort pakker for resten alle gaver fint ind gratis, og fragten er sørme også gratis. OG man kan bytte eller få gysserne tilbage ind til d. 30. januar.