12202133_10153637041191886_915498403_n

Indlægget er sponsoreret af Oral B

En wonderful weekend er tilendebragt!
Jeg har været (og er sådan set stadig) alene hjemme med Krapylerne, idet deres fædrene ophav er i Barcelona, hvor han spiser tapas, drikke fadøl og ser fodbold. Han skrev en yderst entusiastisk SMS tidligere i dag, hvor han beskrev, hvorledes han og hans kammerat i går aftes var på mad-tour efterfulgt af sportsbar, og i dag havde de set selveste Messi ankomme til stadion samtidig med dem selv.
Jeg kunne ikke undslå mig for at blive en kende skuffet. Jeg synes på en måde, det er spild af Barcelona, hvis man ikke shopper, til man dropper, i de store centre og på Passeig de Gracia, drikker cava på udendørs-caféer, spiser på små-fancy restauranter og danser den sidste energi ud af kroppen på en af byens mange klubber. Men sådan er vi jo så mangfoldigt forskellige.

Min weekend herhjemme har haft fuldt program! Jeg har haft ungerne med fra Herodes over Post og Telemuséet, til loppemarked på Remisen, til aftensmad på Jensens Bøfhus, i Dyrehaven og til sidst naturligvis til Pilatus. I morgen aften kommer Langemanden hjem igen, og jeg glæder mig psyko-meget til at hente ham i lufthavnen med ungerne. Vi har skypet med ham en enkelt gang, og de var totalt med på princippet.

Men nu til noget ganske andet! Vinderen af vidunder-tandbørsten skal kåres!
Der er over 500 mennesker, som har deltaget i konkurrencen, som kun har kørt i en lille uge, og det forstår jeg virkelig godt. Nu har jeg aldrig ejet andre el-tandbørster end dem, Oral-B har lavet, men den her overgår sig selv med flere længder. Den kan mere end det hele, og at man skulle en app til en tandbørste, er så tumpet smart, at elektronikkens verden når nye, vidunderlige højder. Jon, som er hjemmets gadget-elsker numero Uno, har selvfølgelig fået sit eget børstehoved, og det er der nu også noget Carrie og Big-romance over.

Vinderen er Annette A, som har lidt af tandlægeskræk siden barnsben, og som er en sand Silas ud i tandbørstningens kunst og børster to minutter hver morgen og aften. Jeg håber, denne elektroniske badboy kan gøre, at du ikke behøver møde din tandlæge så ofte i fremtiden. 😉
TILLYKKE, Annette! Der er en mail på vej til dig fra mig!
Læs mere om de mange features ved Oral-Bs nye tandbørste med tilhørende Smartphone-app her. Og hav så i øvrigt en super-hyggelig aften! 😉