Cyber-Monday

Jeg havde så småt vænnet mig til, at vi i Danmark har taget det amerikanske begreb ‘Black Friday’ til os. Forklaringen på, at fredagen er sort er, har jeg ladet mig fortælle, at man ikke på forhånd ved, HVAD der kommer på udsalg. Bare at en hel masse ting gør.
I lørdags, da Krapylerne sov middagslur, blev jeg så ringet op af en telefonsælger, som ville delagtiggøre mig i, at TDC havde valgt at forlænge deres Black Friday-kampagne. Jeg brød mig ikke sønderligt om sådan at blive forstyrret i weekenden, så jeg skældte ham faktisk hæder og ære fra (jeg er mest charmerende på skrift).
I dag stod jeg så op til CYBER MONDAY! Det anede jeg ikke eksisterede, men det må således være alle de ting, der ikke blev solgt ud i fredags, eller hur?
I hvert fald har psyko-mange butikker rabat igen i dag – og kun i dag, siger de.
Alright, lad os da bare lege med. Vi skal jo alligevel have købt julegaver, og lønnen går ind i dag. Let’s go!
Her kommer nogle af de CYBER MONDAY-tilbud, jeg føler, man bør kende til. Og ja, indlægget indeholder affiliatelinks.

Boozt.com, som efter min mening har et virkelig fint udvalg af stangtøj og fod-ditto til kvinder (og mænd også, faktisk) har kun i dag op til 50% rabat på mange, mange ting. “Op til” betyder selvfølgelig, at mange ting “kun” er nedsat med 20 eller 30%, meeeen det er jo også værd at tage med.

Asos.com går også lidt amok med Cyber Mondays. De giver 20% rabat i dag på alle varer – også de splinternye. Og de har altså nogle fine ting fra blandt andre Baum und Pferdgarten. Eksempelvis denne sweater og denne jakke, som jeg selv har og er rigtigt glad for. Man skal bruge koden CYBER for at få rabatten.

Nelly.com varmer også op til jul og nytår ved at slå 50% af alle deres festkjoler KUN i dag! De fleste af kjolerne kræver dog nogle seriøse nylonstrømper, hvis man vil klare sig igennem uden lungebetændelse (SHIT, jeg er gammel! Undskyld!). Koden, man skal bruge, er CYBER MONDAY. Jeg synes, det her sæt er RET fantastisk, hvis man er typen med en krop som Sandra Willer. 😉 Og ellers er der denne pailletbesatte frækkert, jeg også linkede til i fredags, og som giver fine, markerede skuldre, hvilket får dej-armene til at se slankere ud!

Sportmaster.dk giver også op til 60% rabat på en masse gear i dag. Så hvis man skal købe noget til sin sporty søster, er det her, det foregår. Det gælder også kun i dag.

Man kan også købe et gavekort til plakater hos JustSpotted.dk med 20% kun i dag. Det er her, jeg fandt min sønderjyske plakat, og de har også nogle virkeligt fine fra Sivellink, som jeg har forelsket mig i til Langehjemmet. Blandt andet den her. Koden, man skal bruge, er CYBERMONDAYJS.

Dt var således lidt om det!
Vi kan lige så godt se det i øjnene: Vi kommer til at bruge en dælens masse gysser de næste tre uger. Jeg mener at have læst, at vi sidste år i Danmark brugte flere penge på julegaver end nogensinde før. Og det samme var tilfældet året før.
Jeg elsker det! Lad os fejre det gode og forkæle hinanden!
Samtidig vil jeg bare lige slå et slag for genbrugsbevidsthed og inddrage jer læsere i, at jeg i weekenden købte to sæt sengetøj til Krapylerne med det fineste Kaj & Andrea-print i en Røde Kors-butik for bare 20 kr. pr. sæt. Inklusive pudebetræk! 🙂

Happy shopping!