rs_1024x759-150310091149-1024-kendall-jenner-cara-delevingne-chanel.sl.31015-2

Jeg har lige læst noget på Costumes hjemmeside, som næsten gør mig lidt cyber-svimmel. Charlotte, som har firmaet The Jewelry Room sammen med sin søster, og som har kontor lidt nede ad gangen fra mig her i Hi House, videresendte artiklen til mig med bemærkningen “Du er underbetalt, MM”.

CR Fashion Book har afsløret, at firmaer betaler topmodellerne Cara Delevingne, Kendall Jenner og Gigi Hadid mellem 850.000 og 2 millioner kroner for ét Instagram-post! Ét bette billede af et eller andet produkt kan de altså tjene penge nok til at kunne købe et større husmandssted i udkants-Danmark! INKLUSIVE landbrugsmaskiner!

Jeg svarede Charlottes mail sådan her:
“Til gengæld falder jeg i søvn ved siden af Jon hver aften. Den luksus vil de aldrig kende til :-)”. 
Jep, når man er økonomisk overhalet, er der ikke andet at gøre end at trække på de gratis glæder! 😉