12386611_10153697150401886_1919858101_n

Jeg har tilbragt min formiddag i selskab med mennesker fra modebranchen. Primært folk fra PR- og marketing-bureauer, tror jeg. De var kommet til Danish Fashion Institutes arrangement, som handlede om, hvordan man samarbejder med blogs. Jeg sagde for tre-fire måneder siden ja tak til at tale lidt ved arrangementet. De inviterede på Pastis og gav bøf, da vi aftalte det, så jeg var selvsagt nem at snakke med.
Dem, der inviterede mig, var Jens og Natascha; to meget charmerende mennesker fra firmaet VOCAST, som netop har lanceret en skidesmart tjeneste, som gør det nemmere for firmaer at finde ud af, hvor mange folk, der egentlig læser forskellige blogs. De har en algoritme (langt ord…), som beregner en bloggers “dækningsgrad”, om man vil, ud fra antal læsere på bloggen, følgere på Instagram, facebook og så videre. Ja, sgu! Det er efterhånden ved at være en stor industri, det dér blogging!

Jeg havde egentlig ikke givet arrangementet de helt store tanker, før jeg i forrige uge så invitationen og erkendte, at jeg altså var hende, der skulle tale. Der var ikke andre bloggere involveret. I was it!

Det var naturligvis smigrende at erfare – men samtidig også intimiderende. Jeg kan jo kun tale på mine egne vegne og ikke gøre mig klog på, hvad der fungerer på andre blogs. Jeg synes, man skal passe på med at udtale sig for generelt eller på vegne af andre end sig selv. Desuden er blogs ofte lige så forskellige som menneskene bag, og det gør jo tingene endnu mere differentierede.

Det, arrangementet tog udgangspunkt i, var sponsorerede indlæg på blogs. Der har været en ret stor udvikling indenfor bloggerverdnen de seneste års tid, og pludselig er der mange flere firmaer, der gerne vil samarbejde med bloggere. Og det, jeg skulle tale om, var så, hvordan jeg synes, man laver godt sponsoreret indhold.
Jeg sagde, at jeg synes, det i bund og grund handler om at lave godt indhold, som folk gider læse. At man møder læseren med det, der forventer på bloggen og ikke bare en annonce. Hvis man eksempelvis skriver om HjemIS, som jeg gjorde i dette indlæg, synes jeg, at man bør gøre sig umage med at lave et indlæg, som er sjovt at læse – også for folk, som ikke kan lide is. Hvis sponsoreret indhold skal fungere på blogs, så jeg selv gider læse det, skal det være fordi, der er en sjov vinkel, og fordi emnet passer til bloggen. Og så må man aldrig lyve. Ever. For så ryger troværdigheden, og hvem pokker gider læse tips fra én, man ikke stoler på. Det var også derfor, jeg i dette indlæg eksempelvis lavede en anmeldelse af et produkt, der faktisk ikke fungerede.

Der er også mange bloggere, der arbejder meget mere med ambassadørskaber, end jeg gør. Så laver de eksempelvis 10 indlæg for én kunde, men så heller ikke andet den måned. Det, synes jeg, giver totalt god mening, hvis man eksempelvis er modeblogger og de fleste af ens indlæg handler om tøj. Men på min blog ville det simpelthen virke for købt. Synes jeg. Jeg vil hellere have forskellige mindre samarbejder, som bidrager til, at jeg finder nye vinkler på tingene og laver noget (forhåbentligt) godt indhold til bloggen og altså kun binder mig til den samme kunde i et eller to indlæg af gangen. Så er der også større forskellighed på bloggen, og det passer nok ret godt til mig, tror jeg.

Desuden kom jeg kort ind på al den snak, der for tiden er om skjult reklame. Ombudsmanden har været ude med gode råd til, hvordan bloggere skal forholde sig til Markedsføringsloven §4 stk. 2, der handler om netop det, for den er der åbenbart nogle, der tit forsøger at snige sig udenom. Jeg sagde, at det indtryk, jeg har fået fra jer, der læser med hos mig er, at der faktisk ikke er grund til skjult reklame. I har ikke noget imod reklame, hvis bare det er tydeligt! I (og jeg) orker bare ikke at føle, at noget proppes ned i halsen på jer, uden at I opdager det – der skal være gennemsigtighed, så man ikke føler sig snydt.

Jeg elsker, at jeg kan leve af min blog, og jeg elsker at lave indlæg. Både sponsorerede og alle de andre. Jeg råhygger mig med kontakten, jeg har, både med annoncører og med jer, der læser med, sender mails og skriver kommentarer.
Det at blogge er på en måde levende. Når jeg sætter mig foran computeren om morgenen, er der ingenting – og når jeg så går hjem om aftenen, har jeg skrevet noget, I har læst noget, ting er sket, meninger er udvekslet, og noget er opstået. Stort og småt. Det er en skidesej dynamik, synes jeg, og jeg elsker at sidde hér midt i det hele og binde tingene sammen så godt, jeg nu formår.
Det er også derfor, jeg via eksempelvis spørgeundersøgelser som den her gør mit bedste for at tage temperaturen på, om I synes, der er for meget reklame, for lidt eller lige tilpas, så den gode stemning ikke ødelægges af, at min hobby nu også er mit (højt elskede) arbejde. Og jeg gør stadig mit bedste for at blive ved med at finde på nye måder at samarbejde på, så det ikke bliver kedeligt. Hverken for mig eller jer.

Jeg skriver ikke så tit om det meta-agtige, jeg synes, der ligger i at berette om “maskinrummet” bag bloggen. Altså alt det, der ikke direkte relaterer til de indlæg, I formentligt er kommet for at læse. Men jeg synes alligevel, at I, der læser med, skal vide, hvad jeg går og tænker og fortæller om det at være blogger ude i byen. Det er jo i bund og grund jer, der er mine chefer og jer, jeg står til regnskab for. 🙂

Jeg ville elske, hvis nogle af jer kunne finde på at knytte en kommentar nedenfor til jeres tanker om sponsorerede indlæg og den udvikling, I ser i bloggerverdnen for tiden. Hvis I da synes, der er nogen. Alt er velkomment – både godt og skidt.

Og for 10.000 gang: Tusind tak for verdens bedste job! I er universets sejeste chefer! 🙂