Lidt om slatne post-baby-babser og silikone …
Lad det være sagt med det samme: Intet ondt om silikone-babser!
Hver sin smag. Jeg farver håret og bruger makeup, andre gør andre ting – det er ikke fordi, jeg løber rundt og hylder min naturlighed konstant og hele tiden.
Men i går var der én, der spurgte til mine efter-amme-babser i et kommentarspor her på domænet. Jeg har aldrig været sen til i sarkastiske vendinger at hentyde til den guirlande-agtige julestemning, der hersker i min A-skål, efter at ungerne er kommet til verden, og jeg skal da også indrømme, at der var et low point på et tidspunkt, hvor jeg et kort øjeblik så mig i spejlet og overvejede, om jeg mon ér typen, der lader sig skære i for sjov. Bare sådan et lille boob-job … Ikke noget særligt, bare samme størrelse og fylde, som de havde, da jeg var barnløs.
Men det er jeg altså ikke.
Forleden morgen havde jeg netop været i bad, da Prop og Berta via babyalarmen lod mig vide, at de var klar til at lade sig afhente i deres respektive tremmesenge.
Ganske som Gud har skabt mig gik jeg derfor efter lyden, halede dem begge op på armene og bar dem ind i soveværelset, hvor jeg smed dem i sengen, så de kunne hoppe lidt, inden havregrøden skulle serveres. Hugo prikkede mig i navlen og hev derefter i min ene babs, hvorefter han grinede og så op på mig. Og selvfølgelig gjorde Berta det samme sekundet efter, for sådan fungerer de.
Og i det sekund slog det mig.
Der verserer i disse år en heftig debat omkring de sociale medier og i særdeleshed Instagram, som får på puklen over at give særligt unge mennesker et forvrænget syn på virkeligheden. Instagram er skyld i, at folk tror, at andres liv er perfekte. Vi poserer kun med den rigtige side til, vi opdaterer kun fra tropiske destinationer og rengjorte stuer, og vi uploader intet uden først at give det et redigerende filter.
Og det er bare Internettet! Hvordan pokker ville jeg skulle forklare mine unger (og mig selv, i øvrigt), at vi alle sammen er forskellige, at alle har dårlige dage, og at intet altid er perfekt, hvis det første, de så om morgenen, var et par photoshop-agtige babser på deres egen mor? Og hvordan skal jeg forklare min datter, at det er helt okay at have små bryster, hvis hun en dag skulle vende hjem med den bekymring, hvis jeg ikke selv kunne trives med, at mine var slatne?
Jeg bruger makeup flere gange om ugen, fordi jeg godt kan lide at se lidt bedre ud, end jeg egentlig gør. Men jeg har også flere dage hver uge, hvor jeg lever i allerbedste velgående med fregner, pigmentpletter og rande under øjnene. Jeg vil nemlig ikke have det sådan, at jeg føler, jeg ser træt ud, bare fordi jeg ikke har mascara på, og derfor sørger jeg for altid at være vant til at se mig selv ganske fra naturens side – også på arbejdet, på café og i Magasin.
Og ja, jeg skal vænne mig til mine slatne post-baby-babser. Ligesom det tog mig den gode del af 30 år at vænne mig til, at jeg er kortbenet. Og det har jeg det helt fint med. Alt i livet er en process, og hvis vi altid vælger de nemme løsninger, sker der sgu da aldrig noget. 🙂
36 kommentarer
Meget enig!!!
Godt brølt, løve 🙂
Amen to that! (Y)
Jeg er for så vidt helt enig i dette indlæg, men der kan være andre årsager til at man vælger at få enten større bryster eller andre operationer. Jeg er for 9 dage siden selv opereret – jeg har fået syet mine mavemuskler sammen, og fået fjernet overskydende hud. Jeg er mor til 5 børn, og har de sidste 7 år været så ked af at blive spurgt om jeg var gravid, velvidende at det var jeg ikke! Det har præget min hverdag – både fysisk, da det gør ondt når manvemusklerne gaber, men sidst og ikke mindst også psykisk, idet det har haft stor betydning for mit selvværd, selv om jeg i bund og grund godt ved jeg er god nok, uanset hvordan min mave ser ud. Når det så er sagt er jeg enig i at det kan være svært at forklare sine børn at man selv er opereret, men at Ikke alt kan være perfekt. Men omvendt må de også gerne vide at jeg rent faktisk bare er et menneske. Og med det sagt, så hænger mine bryster stadig, og jeg er stolt af det!
GOOD FOR YOU!! Tillykke med operationen, som jeg simpelthen så godt forstår! Der kan være masser af årsager til, at man lader sig operere, og ingen af os behøver heldigvis være enige heller!
Jeg synes bare i mit tilfælde, at mit problem er i småtingsafdelingen (no pun intended), og derfor er det noget fis (i MINE øjne), hvis jeg skulle lægge mig under kniven.
Glædelig jul! Og tillykke med din nye, gamle krop, seje du! 🙂
Den slags operation er jo i en helt anden boldgade… Specielt hvis der er smerter forbundet med problemet, er det mere nødvændigt . Alt det bedste til dig!
Bryder mig ikke om, at du definerer det som om det er en bestemt ‘type’ der får lavet bryster. Med det sagt, så er det selvfølgelig fint at du kan lære at elske dem.
Hvad siger Jon til dem? Og kunne du finde på at få dem lavet, hvis han ikke er så vild med dine post amme bryster?
Det synes jeg faktisk heller ikke, jeg gør. Men man KAN jo dele folk op i grupper, hvis man vil. Folk, der ser ‘Luksusfælden’, og dem, der ikke gør. Folk, der kan lide frugtkød i deres appelsinjuice, og dem, der ikke kan. Og så er der folk, der får lavet bryster, og dem, der ikke gør.
Mere lægger jeg sådan set ikke i det. 🙂
Jon er selvfølgelig fuldkommen tosset med mine babser og synes, jeg er åndssvag, når jeg siger noget andet. Og nej, jeg ville aldrig lade andre bestemme, om jeg skulle opereres. Det håber jeg virkelig ikke, at nogen ville.
Håber ikke nogen får lavet bryster for mandens skyld… -.-
jeg er kommet lidt senere til bloggen, men respekt for ar du har ammet de kære krapyler 😉 der er da også et kært minde i sådan en blød ammebabs, der vidner om at de der to fedtpukler man har siddende foran rent faktisk har kunnet tjene deres formål. I bund og grund er det vel også derfor at mænd synes bryster er frække – fordi det ligner de kan made nogle unger. Når man nu en gang har bevist det, så er der vel ingen grund til at reklamere for det længere? 😉 knus hende med de trætte ammebryster, der ikke længere kan gå topløs i byen og er pisse ærgerlig over det 😉
MM definerer da ikke silikonebryster under én type mennesker. Tværtimod siger hun, af hvad jeg læser mellem linjerne, at man må gøre hvad der skal til for at være glad for sig selv. Når man bruger vendingen “om man er den type der dittendatten” refereres der ikke til én særlig type mennesker. Man taler om hvorvidt man kan se sig selv med silikonebryster, bøllehat eller nålestribet spadseredragt.
Halleluja! Amen og alt det der… Selvtillid sidder altså ikke (kun) i brysterne 🙂
Jeg er fuldstændig enig! Jeg er selv begyndt at gå uden makeup ind i mellem, og hvor er det rart.
Du er virkelig et smukt menneske. Udvendigt, men for filan da også indvendigt! jeg er ikke klistret til skærmen for at følge forskellige blogs, men jeg bliver virkelig glad oppe på første sal når jeg stryger forbi din log og stikker næsen i dine indlæg! Vi har alle sammen små særheder, finurligheder og skønne ting ved os selv som gør os unikke! Kroppen, og hvordan den i takt med alderen udvikler sig, er et bevis i første klasse på at man da for søren har levet! Så halleluja, *armeneivejretemoji for at du offentligt forum er rollemodel for hvordan man kan sætte pris på sin krop og dertilhørende vedhæng!
Jeg fik lavet bryster længe inden jeg begyndte at tænke på børn. Jeg har været SÅ glad for dem og de er lavet kun for min egen skyld. Nu her efter ankomst af to børn havde jeg egentlig tænkt, at jeg skulle have en opdatering på babs fronten, men jeg kan egentlig også godt lide mine post graviditets silikone babser og desuden er nye bryster først på listen efter ny indkørsel og nyt køkken – Det lykkelige liv som husejer – indkørsel eller babser :joy: Jeg håber, at min datter bliver helt tilfreds med sin krop, når hun bliver større, men at jeg også formår at støtte hende, hvis hun får lyst til at ændre på noget. Tak for en dejlig blog og rigtig god dag til alle.
Jeg er så enig! Godt skrevet! 🙂
Simpelthen så enig! Hvor er det et dejligt naturligt synspunkt at give videre til dine børn! Jeg har heller intet imod hverken silikonebryster, ansigtsløft eller makeup, men jeg har noget imod, når andre antager, at de kan diktere hvordan jeg skal se ud!
Jeg har selv mistet meget fylde i mine bryster grundet træning og har det selv helt fint med mine bryster som de nu engang er, men oplever OFTE at skulle forsvare mit valg af at beholde mine egne bryster. Hvor absurd er det lige? Pas dine egne bryster 😉
Skide godt! Jeg har også selv en A-skål, og har brugt størstedelen af mine teenage-år, på at være hamrende ked af, at de aldrig blev større. Nu er jeg egentlig fint tilfreds, men kan forestille mig, at når jeg engang har fået et par unger, så er det heller ikke ligefrem fordi de vil sidde så pænt længere. Al respekt for, at du er så naturlig som du er 🙂
Amen og HØRT. Jeg er helt enig. Samt får man først fixet en ting som ikke virkede, så skal man sgu også fixe resten. Man kan ikke rende rundt med fyldige babser og slatten mås eller omvendt. Det handler om at acceptere hvordan man ser ud og det er sgu oftest helt fint og normalt. Jeg er enig med en datter i huset må man være obs på hvilke signaler man sende og hvilket selvbillede man sender ud i universet.
BRAVO!
Jeg er udstyret med en stor barm! Alt for stor i mine øjne, men her som 30 årig er jeg ved at acceptere det;-) min Store frygt er, at når jeg engang har fodret 2-3 børn, hænger min barm nede ved navlen… Så vil jeg ikke afvise at jeg vil lade nogle dygtige kirurger rulle dem op, hihi. Man må gøre, hvad der er rigtigt for én selv, og gøre noget ved det hvis man ikke kan slutte fred med tingenes tilstand.
Helt sikkert! Man skal træffe sin egen beslutning. 🙂
Men heyhovsasa hvordan kom fregner (noget af det pæneste der kan findes i et fjæs..) og mørke rander under øjnene lige i samme kategori? .. 🙂
Oven på alt det brydtsnak tror jeg vil bruge min aften i selskab med mænd (Jon deriblandt) 92 – sæt igang! Regner med i hvert fald at se 20 minutter inden jeg snorksover! Tak baby 3 måneder!!!
Altså, jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår din “bekymring”. 🙂 jeg er 24 og har små bryster, som jeg er glad for! Min mor fik lavet bryster, da jeg vag lille, så jeg kan kun huske hende med “sili” babser 🙂 og det har været mere end helt fint! Min mor er MEGET afslappet og har altid rendt rundt nøgen eller med lidt tøj på, hvis det altså ikke er koldt. Hun har givet mig et afslappet forhold til kroppen fordi hun aldrig har beklaget sig over sin egen og nok har hun heller aldrig haft behov for det, men hun har ALDRIG været på slankekur, sundhedstrip eller kalorietælling! Og det har jeg efterfølgende været glad for. Min mor er en flot dame og hendes bryster har aldrig gjort mig usikker på, hvordan naturlige bryster ser ud. Hver sine fordele og jeg kunne sagtens finde på, at få lavet bryster efter børn. Jeg tror nemlig ikke jeg vil være glad for de te-poser jeg nok får, hvis der har været børn i dem. Bryster er smukke med eller uden noget i 🙂
Skønt, at vi er så forskellige hele banden! Og din mor lyder dejlig! 🙂
De slatne postammebabser er ved at melde deres ankomst her, nu hvor jeg kun ammer min dreng om natten. Jeg har altid haft en lille a-skål, og jeg har sgu aldrig været så glad for mine bryster, som da ammefasen startede. Det var muligvis den bedste dag i hele 2015, da jeg kunne spankulere ind i undertøjsafdelingen og købe en, hold nu fast, b-skål! Shit, de blev pæne med lidt ekstra fyld. Som nu er ved at forsvinde igen… Suk.
Jeg har gentagne gange overvejet, om de mon skulle have lidt ekstra squish, når jeg engang er færdig med at få alle de børn, jeg skal have. For min egen skyld. Men jeg bryder mig altså ikke om tanken, og jeg vil, ligesom dig, også gerne kunne give mine børn et naturligt og realitisk billede af, hvad kroppen er/kan være.
Jeg kender mange med silokone-bryster, som er vildt glade for dem! Og jeg går ikke og tænker om dem, at de giver deres børn forkerte værdier eller er overfladiske og reality-agtige.
Manb skal gøre, hvad man har lyst til, og hvad der føles rigtigt! For mig er det rigtigt at lade babserne hænge. Og hvis det også er det for dig, så velkommen i klubben! 🙂
Jeg fik lavet mine “bryster” større som 19 årig, mine egne kom aldrig. Ingen mænd har nogensinde kunne se og mærke der var fylde derinde der ikke var kommet naturligt til. Jeg har ammet tre børn og det kan man se. Der er intet kunstigt over mine bryster, men ja de er større end Gud gav mig, der er rent faktisk noget der. Nu er jeg en kvinde, ikke et barn, ikke en fyr. Jeg skal også have fjernet mine extra øjenlåg da de hemmer mit udsyn. Og jeg er på evig diæt for at kunne passe en str 38/40. Og jeg har makeup på hver eneste dag for ikke alle har heldige gener. Og bare jeg lignede dig en lille smule i dit træningstøj ville jeg være lykkelige sådan ren udseende mæssigt. Men hey grim, buttet og med silikone er vel også en bestemt type.
Vi skal træffe de valg, vi har det godt med, det er det eeeeeneste, der betyder noget! Og det lyder som om, dine valg er de totalt rigtige for dig! Skål for det! 🙂
Amen! Jeg er helt og aldeles enig med dig. Jeg har store bryster, som hænger noget kun meget med hovedet efter to fødsler og ditto amninger. Men jeg elsker dem alligevel. Om en måned skal de helt væk … Jeg skal opereres og alt i dem fjernes på samme måde, som man udhuler en god bagt kartoffel. Der skal rekonstrueres et par nye, og jeg lader dem selvfølgelig fjerne af en grund. Det skyldes en genfejl og deraf en alt for høj risiko for brystkræft.
“Så behøver du ikke BH eller bekymre dig om hængebryster”, siger nogle. Men hvor ville jeg dog meget hellere have mine egne slatne tasker end de nye rekonstruerede, skal jeg ærligt indrømme.
Sådan er vi så forskellige, men jeg håber kvinder – trods forskellige former og størrelser – alligevel formår at værdsætte at de har bryster og også kan se det gode i dem 🙂
Det er også bare vigtigere end kosmetiske årsager! Kan sagtens forstå du vælger at få dem rekonstrueret. Held&Lykke
Tillykke med din beslutning! Jeg havde gjort præcis det samme i din situation. 🙂
Lidt påståeligt indlæg, MM. Du retfærdiggør dine egne valg overfor dine læsere (og sikkert også dig selv). Pas på ikke at træde over folks fødder på vejen. Som om, at dit valg om ikke at ladensig operere, er det eneste rigtige, for at kunne være et realistisk forbillede for sine børn.
Det lyder som om præmissen bag denne kommentar er, at der ikke må være noget, der er bedre end noget andet. At den korrekte mening er, at alle bare skal gøre det, der er godt for dem. En værdineutralitet, der ikke bare er uærlig, men som også dræber enhver mulighed for samtale, der kan gøre os klogere. Det er vel ikke påståeligt, at give udtryk for en holdning til et emne. Måske skulle du bare argumentere for din egen holdning til silikonebryster og naturlighed i stedet for at forarges over, at nogen ytrer en holdning. Dét ville være interessant.
Mette Sofie, jeg er simpelthen så enig med Sigrid her.
Hvordan Søren skulle jeg nogensinde kunne skrive noget bare nogenlunde værdiskabende eller interessant, hvis jeg altid kun måtte formulere mig, så det ikke trådte ét eneste menneske over tæerne?
Og hvorfor er der ikke plads til forskellige meninger og ditto bryster? Hvorfor må man kun udtale sig, hvis man kan inkludere alt og alle i sin udtale?
Desuden starter jeg mit indlæg med st skrive ‘hver sin smag’.
Jeg fortæller i dette indlæg, hvorfor jeg vælger, som jeg gør. Hvad andre så går rundt og vælger, skal de ikke forsvare overfor mig, og ditto den anden vej rundt. Du skal gøre, hvad du synes rigtigt. Og hvis du synes, det er rigtigt, er der jo heller ingen grund til at blive provokeret af, at andre synes noget andet.