12319703_10153678855026886_2066529859_n

Det har været en ret fin uge på date-fronten i Langehjemmet!
I lørdags havde vi held med at overtale min svigermor til at holde vagt over sovende småbørn. Vi havde linet hende op i sofaen med puder, fjernbetjening, rødvin og pebernødder, og jeg havde klædt mig en anelse mere formelt, end det egentlig var nødvendigt. Jeg blev foran spejlet ramt af en ubændig lyst til at gøre mig læx for min mand i stedet for, at det altid kun er til premierer eller store fester, man dresser op. Han har sgu da fortjent det mere end alle de andre, sådan som han finder sig i, at jeg til dagligt går rundt og er krøllet!

Vi spiste middag på Retour Steak. Da jeg vandt Deichmann Style Challenge, modtog jeg et gavekort på 1.000 kr. til netop denne restaurantkæde, og da regningen kom, lød den på 990 kr., så det kan da kaldes en succes for fluekneppere.
Derefter fik vi en cocktail i jazzklubben på The Standard sammen med holdet bag Movember-kampagnen, og til sidst gjorde vi noget, jeg ikke har gjort i efterhånden mange år: Vi tog på Zen!
Der var engang, hvor det for mig hørte hverdagen til at slutte mine lørdage badet i glitter-konfetti, mens Remee i baggrunden growlede “Welcome back to ZEN!” i mikrofonen og en eller anden spille saxofon til. Mange af disse aftner startede faktisk i Remees palæ på Frederiksberg, hvor folk (flest piger) drak sig mod til i gratis alkohol, inden vi blev fragtet i bus og iklædt armbånd, så vi kunne komme ind i VIP-området. Som i øvrigt lignede det øvrige af klubben ret meget.
Det var tider, jeg nød det i fulde drag dengang, og siden det sluttede (for mig) har jeg ikke savnet det overhovedet. Og alligevel var det (sagt på dansk) røvgrineren at være tilbage – særligt fordi, jeg havde Jon i hånden, og natklubber slet ikke er hans scene, men han er en glimrende voyeur. Vi var der i anledning af en vens fødselsdag, så selskabet var fremragende, drinks’ene kolde og vejen hjem ualmindeligt kort. Og da vi gik i seng, synes vi faktisk, det var ret sjovt at have lavet noget helt andet end det, vi “plejer”, når vi går på date. Næste gang tager vi sgu på casino!

I onsdags var vi så atter på date. Sørme så! Jon havde nemlig i fødselsdagsgave foræret mig billetter til Det Ny Teater inkluderende en middag på Restaurant Maven, og middagen nåede vi ikke den dag, vi oplevede Maria Lucia fyre den af på scenen, så nu tog han revanche. Vi fik den lækreste and med rødkål og kartoffelmos, jeg kan mindes nogensinde at have smagt, og bagefter insisterede jeg på at være røvballet. Så vi skippede den fancy dessert på Maven og spankulerede i stedet over på TGI Fridays, hvor jeg fik en ‘Sundae’ på størrelse med en mellemstor høne. Den var aldeles fantastisk og skyld i, at vi næsten kom for sent til premieren på filmen ‘CREED’ i Field’s. Men vi nåede det! Lige i tid til popcorn.
Jeg havde set filmens trailer hjemmefra og var mildest talt undervældet. Men filmen var meget, meget mere, end der blev lovet, og hvis man er til den slags (sports-dramaer med en underspillet helt, der skal klare sig imod alle odds), så vil jeg på det varmeste anbefale den. Og Sly Stallone spillede fantastisk! Det vidste jeg egentlig ikke, at han kunne.

Vi kom hjem fra Amager klokken et om natten, og jeg nåede lige at panikke over snart at skulle forlade min seng igen, da jeg faldt i søvn – blot for at vågne klokken otte til unger, der stadig sov sødt! Sådan har man lov at leve et Tornerose-liv nogle gange. 🙂

Med ønsket om en wonderful fredag fuld af æbleskiver med flormelis, vintersol, glimte i øjet og Ferrero Rocher.