vvq4yrg1ix4cgohcil1oBilledet er hapset her.

Indlægget er sponsoreret af Tetris A/S

Noget af det, jeg savner ved at bo i byen, er naboskab. Hvilket egentlig er lidt tumpet, når man tænker på, at vi bor så tæt på vores naboer, at jeg kender i hvert fald den ene af vores overboers sengetider ret præcist. Men jeg ved ikke, hvordan de ser ud. Ingen af vores naboer siger “Hej”, når vi passerer dem i opgangen. Heller ikke selvom Hugo har en dejlig tendens til at råbe “Haaaaj!” på vej ned af trappen. Han skal nok blive til noget, den dreng!

I vores kolonihave er det noget nært det modsatte. Jeg er flere end én gang blevet forskrækket, mens jeg var på toilettet for at kaste mit kurfyrstelige (som min far plejer at udtrykke det), af at en af naboerne pludselig stod inde i vores stue og sang et spørgende “Halloooo…?” Men hellere dét! 🙂

Som jeg tidligere har været inde på i dette indlæg, har Tetris, som bygger rækkehuse og lejligheder i Ørestad for tiden, taget mange fine erfaringer med sig fra Radiorækkerne, som også er at finde på deres CV. Her opdagede de, at ikke kun husene var vigtige, men at folk var ret vilde med at komme hinanden ved, og derfor har de rykket fællesskaberne helt op på toppen af prioritetslisten i deres nye byggeri.
Fælleslokaliteterne, som kan bruges til fester eller blot almen hygge beboerne imellem, er ikke anbragt i et kælderlokale, der alligevel ikke kunne finde anden anvendelse. Nope, fælleshuset (for det er et helt hus!) har fået en fin og fremtrædende plads, og Tetris har endda fået møbeldesignfirmaet Spacon & X til at specialfremstille møbler særligt til huset, så det bliver så fikst og multifunktionelt som muligt. De gør vitterligt, hvad de kan, for at folk skal kunne nyde fællesskabet med hinanden derude på øen og blive glade for deres nye hjem. Man kan læse mere om de specialfremstillede møbler fra Spacon & X her og særligt om de multifunktionelle her.

Sidste gang, Tetris holdt arrangement i Ørestaden, var der fuldt hus! Hvis man ikke nåede forbi, eller gerne vil kigge noget mere, kan det ske i påskeferien! På (Skær)torsdag kl. 15.30 – 17 inviteres der atter indenfor i rækkehuset, hvor der er særligt fokus på de multifunktionelle møbler, som skaber mere plads i mindre hjem og dermed gør det muligt for familier at blive i byen. Læs om arrangementet her.

Ørestads-pionererne, Henrik og Linette, som rent faktisk har købt det hus, der vises frem, blogger fortsat videre på deres nybyggerblog. Familien er netop for ganske nyligt blevet forøget med endnu en bette (snarlig) amagerkaner, så der er nok lidt ro på de næste dage, men Linette har lovet at vende tilbage snarest! Indtil da kan betten beundres og familiens overvejelser læses på deres blog.