487149_10150926831541886_285194325_n
Da jeg var yngre, havde jeg nogle gange nogle ret vilde mareridt, når jeg visselullede. Drømmeland var fyldt med bomber og skudsalver, og kuglerne føg om ørene på mig, mens jeg spurtede omkring og gemte mig bag træer og containere for at komme væk fra mine forfølgere. Oftest var jeg klædt i en form for læder-catsuit, som fremhævede mine yppige former eller havde en stor, sort hættetrøje på. Nogle af flugt-sekvenserne udspillede sig i en dramatisk slowmotion – totalt som i en Hollywood-basker med Liam Neeson eller Matt Damon på plakaten! Det tæller måske ikke helt som mareridt, for jeg var aldrig bange i de her drømme – bare totalt adrenalin-opspændt og heltinde-agtig! Når jeg vågnede, havde jeg bare sådan lyst til at falde i søvn igen for at se, hvad det hele endte med.

Som voksen, følsom og forelsket har jeg fået nogle nye versioner af de gode mareridt, og det ene har jeg haft flere gange i den forgangne uge.
I drømmen er jeg kærester med Jon. Omstændighederne er ikke fastlagte, men jeg tror endnu ikke, jeg har ring på, og der er heller ingen krapyler inde i billedet. I drømmen er jeg præcis så tumpet med Jon, som jeg er, når jeg er vågen. Men i drømmen har vi den aftale, at vi har et delvist åbent forhold – forstået på den måde, at Langemanden må knalde med dem, han vil udenfor sit samliv med mig. Det er en aftale, jeg i drømmen har indgået, fordi manden er for god til at være sand, så jeg tog altså den bedste aftale, jeg kunne få på det givne tidspunkt. Hvilket altså var en form for “korporlig timeshare”.
I drømmen er jeg så nået dertil, hvor mit hjerte er flosset og min selvtillid ligeså, så jeg sætter ham stolen for døren. Enten må han nøjes med mig, eller også må han klare sig uden. Velvidende at risikoen for, at han vælger mulighed B) er overhængende, giver jeg ham med bævrende hænder et ultimatum og mit hjerte.

Og så vågner jeg! Jeg vågner altid, inden han når at svare, om han kan nøjes eller ej.
Og hvad vågner jeg så op til? En virkelighed, hvor Jon er min, kun min og slet ingen andres. Ganske efter eget ønske, i øvrigt! (Det var ham, der spurgte, om vi skulle være kærester dengang. ). 😉

Efter sådan en drøm er mit hjerte fuldt af taknemmelighed over, hvor heldig jeg er at have fundet min main mayn og endda have eneret på ham! (Så meget, som man nu kan have eneret på en mand, der i kraft af sit arbejde lejlighedsvis forventes at snave andre mænd og kvinder).

Ja, jeg ved godt, at det driver lidt ned ad væggene med kærlighed her på domænet i dag (Jeg lagde jo blødt ud i morges med den her). Men jeg er sgu så kisteglad over min lille virkelighed og fine familie. Det synes jeg nu, jeg har været længe, men det er som om, at farverne fremstår endnu klarere nu i det forårsgrå København, siden vi kom hjem fra “ferien” i Sri Lanka … <3

Billedet øverst er vist nok det første billede, der blev taget af mig og Jon sammen. Det er næsten fem år siden. Og ditto kilo. 😉