giphy

For helvede, da. Det føles en kende ambivalent at takke ros, jeg på én eller anden måde selv har lagt op til. Jeg har jo været så fræk at bede jer svare på spørgsmål her og dernæst komme med kommentarer, der knyttede sig til, hvad man gerne vil have mere af og generelt kan lide her på bloggen. Og jeg havde faktisk forberedt mig på at skulle mærke kærligheden på den lidt hårde måde, for jeg VIL sgu også gerne høre det, hvis nogen derude har noget, de er trætte af eller utilfredse med. Men hvis der er det, så klapper de kaje!

SHIT, mand, for er der blevet skrevet mange søde, hjertelige, venlige og som altid grineren kommentarer om bloggen – ja, og mig, sgu! Det tager røven på mig, at folk gider at tage tid ud af deres hverdag for at sige pæne ting til en relativt fremmed. Internettet er ellers et voldsomt steder at færdes. Det har jeg selv læst på Internettet. Men det har i sandhed sine lune hjørner, og tusind-mega-skide-mange-tak for det! 😀

Man er stadig helt enormt velkommen til at komme med sine meninger (også dem i en anden nuance end pink) i kommentarfeltet og endnu hellere svare på spørgeskemaet her.

Og hey: GOD dag! <3