12966325_10153941940256886_538350277_n

Lad mig lige for al retfærdigheds skyld naturligvis lægge ud med at sige, at vi havde en fuldstændig sjask-hamrende god dag på mini-kontoret i Hi House! Christina og jeg slog dørene op for vores loppemarked kl. 13 som udmeldt, og kl. 13.01 stod der 7-8 yndige damer og bankede på døren. Og helt til klokken 18 var der gennemgående hele tiden cirka 5-6 labre ladies, som gik og guffede kage, drak saft og shoppede sko, støvler, armbånd og tøj. Der var aldrig proppet og aldrig tomt, så Christina og jeg havde mulighed for at sludre med folk, poppe popcorn og vold-hygge. De fleste ting, vi solgte, kostede mellem 40 og 100 kr., så vi fik langet lidt tekstil over disken! Jeg overvejer at sætte nogle af de tiloversblevne sager til salg på nettet, men nu må vi se, hvor langt, jeg når. Det er nu engang så dejligt nemt med loppe-salg! 🙂
Tusind tak til jer, der kom forbi! Det var ganske enkelt overordentligt fornøjeligt, og Christina og jeg har iført os en kollektiv tænkehat i forhold til at komme op med nye idéer til events, så vi kan få set jer noget mere udenfor skærmen, for det kan vi satme godt lide! 😉

12992892_10153941940681886_1435891700_n

Det eneste nederen, jeg har at sige om i dag, er, at jeg selvfølgelig har fået sjaskhamrende ondt i halsen. Som nogle måske vil huske, drager Langemanden og jeg i morgen på 24 timers (og 40 minutter, for at være præcis) -date til Nice. Vi lander kl. 10.40 og letter fredag kl. 11.20. Der er 20 grader, og vi skal bo fuldkommen awesome og spise på nogle svinehyggelige restauranter til frokost og aften, og så har jeg et håb om at slikke en kende sol og en forventning om at snave en masse. Og måske shoppe en liiille smule for de gysser, jeg loppede mig til i eftermiddag.

12969201_10153941940481886_166343039_n
For en måned siden havde jeg en lignende date (bare minus snaveriet) med min bedste veninde i Paris. Vi var afsted i sammenlagt 30 timer, og jeg vågnede på afrejsedagen og var skideforkølet. Ondt i halsen, hoste, feber og træthed, hvilket betød, at Paris ikke var helt den fornøjelse, jeg havde set frem imod. Derfor bliver jeg selvsagt en kende mat i koderne, når de samme symptomer sniger sig op på mig i dag …

Men jeg har drukket to kopper the og spist nogle Panodiler, og nu vil jeg pakke min taske, gå på hovedet i seng og satse på, at Ole Lukøje klarer ærterne og lader mig vågne vild og vaks i morgen tidlig!
13020578_10153941940416886_1564378250_n

Jeg har i øvrigt netop skiftet mobilabonnement til 3, så jeg kan GÅ PÅ INTERNETTET I UDLANDET UDEN EKSTRA-REGNING og derved Instagramme fra Nice! Jeg føler mig som verdens ældste fjols, at jeg ikke har gjort det noget før, da jeg under mine relativt ofte udenlandsrejser altid bliver bonnet ekstra, når jeg kommer hjem. Jeg troede bare, at Telmore var det bedste i verden, for sådan var det nu altså, da jeg var knægt.
Derfor kan man forberede sig på sydfrankrig-spam ala cava, middelhav, palmer og noget med pommes frites on the side. 🙂

GODNAT derude og tak for endnu en fin dag på Internettet OG IRL.

PS: Stem gerne HEEEER! 😀 Afstemningen slutter søndag, og man kan stemme en gang om dagen, faktisk. Tror jeg nok. 🙂
STEM!