Fotografi den 19-04-16 kl. 12.54 #4
Igennem mine to år (og en sjat) som blogger, har jeg fået en del spørgsmål fra jer geniale typer, der læser med, og nogle af dem går igen. Eksempelvis var der en del, der sidste år gerne ville vide, hvor min koral-lyserøde læbestift var fra, og så er der en del, der har spurgt til det der med at være selvstændig. Og om DE burde springe ud som selvstændige. For det er jo drømmen over dem alle at kunne leve af sin hobby.

Jeg fik forleden er meget lang, meget velformuleret og meget interessant mail fra en pige, som stod i et opbrud i livet og skulle søge nye græsgange rent jobmæssigt og derfor overvejede i stedet at blive selvstændig. En del af begrundelsen var de ting, jeg fremhæver som fordele i mit eget liv, nemlig de ustressede morgner med ungerne, den fleksible arbejdsdag og tid i forhold til sygdom, rejser og så mange andre ting. Og det ér vitterligt også hundehamrende fantastisk! TRUST you me, jeg takker Gud og jer, der læser med, DAGLIGT, for at det kan lade sig gøre!
Men jeg svarede hende, som jeg svarer alle, der stiller mig det spørgsmål, og nu fik jeg lige den tanke at skrive lidt om det her på bloggen. 🙂

Jeg gør aldrig noget, der påvirker min økonomi, uden at gå med både livrem og seler OG have et sikkerhedsnet spændt ud under mig også.
Jeg kan godt se, at den måde, jeg startede min lille blogger-biks op på, kan virke enormt romantisk, og jeg var også svineheldig, at stjerner stod helt rigtigt på det helt rigtige tidspunkt, og indtil videre er det jo gået godt. 🙂
Som mange vist ved, startede jeg bloggen, da jeg var på barsel med Prop og Berta. Jeg havde seks måneders fuld løn gennem mit gode job på ELLE, og da det halve år var forbi, kunne jeg allerede se, at jeg havde så meget trafik herinde, at det var rentabelt. På baggrund af mit job som digitalredaktør vidste jeg jo en lille smule (ej, okay, ret meget) om, hvor mange sidevisninger og læsere, der skal til på månedlig basis, for at et site kan tjene penge.
Da min betalte barsel var slut, stod jeg overfor yderligere et halvt år på barselsdagpenge. Men fordi jeg havde tvillinger, kunne jeg også vælge at blive dagplejemor. Når man er dagplejemor skal nemlig passe mindst to børn, og dem må man sådan set gerne selv have født. Som dagplejemor må man gerne have et fritidsjob ved siden af (altså udenfor tidsrummet 8-16), og selvom jeg kun fik cirka det halve udbetalt i forhold til at være på barselsdagpenge (for jeg skulle jo også betale Københavns Kommune for at få PASSET mine børn hos en dagplejemor … Mange penge frem og tilbage), gav det mening. Fordi det gav mig mulighed for at begynde at tjene penge på bloggen lige så stille, og den skrev jeg fortsat på om aftenen, når ungerne sov, og Jon så fodbold (han ser meget fodbold).

Da der således var gået det år, som jeg hele tiden havde besluttet, jeg ville være på barsel, havde jeg sideløbende haft mulighed for at teste min bette virksomhed af. Derfor føltes det ikke som et kæmpestort sats, da jeg valgte ikke at søge nyt job efter endt barsel, men i stedet starte ud som selvstændig på fuld tid. Jeg vidste jo nogenlunde, hvad jeg som minimum kunne regne med at tjene, og alt det, jeg tjente mere end det, vi regnede med, satte vi til side, så der var til en regnfuld dag. Og det gør vi sådan set stadig.

På den baggrund er mit råd ikke, at man bare har is i maven, tror på sig selv og springer ud fra den højeste klippetinding. Altså selvfølgelig skal man tro på sig selv! 🙂 Men hvis man vil leve af sin hobby, tror jeg, det er vigtigt, at den hobby bliver ved med at forblive lystbetonet. Og det er sgu svært, forestiller jeg mig, hvis fogeden ånder én i nakken, og man ikke har råd til leverpostej.
Mit råd vil i stedet være at tage en hård tid, hvor man passer sit arbejde ved siden af (måske på deltid, hvis det er en mulighed), og så bruger så mange af døgnets øvrige timer som lade-sig-gøre-ligt på at banke sin business op. På den måde kan man se, om ens virksomhed har grobund, eller om man bør holde det på hobbyplan.

Bare en lille tanke fra mig. 🙂