13152776_10153975609471886_1369900558_n

I fredags havde jeg fået lov at hale Jon med til Danish Beauty Awards, som blev afholdt for 10. gang ever!
Det er altid en hyggelig og sjov aften med god mad og lækre drinks, men sådan en prisuddeling, der byder på 31 priser til forskellige cremer, deodoranter og typer af solpudder, kan virkelig godt blive lidt lang til sidst, hvorfor jeg var vanvittigt glad for at se, at Peter Frödin og Ellen Hillingsø var tilbage som værter. De forestod også løjerne de første par år, men rygtet havde det, at de blev skiftet ud, fordi de havde en humor, der bevægede sig lidt vel meget under bæltestedet. Hvilket jeg jo personligt ret godt kan lide. 😉
Da jeg modtog min invitation for halvanden måneds tid siden, spurgte jeg, om jeg måtte tage Jon med, og det måtte jeg gerne, hvis han ville uddele en pris. Det ville han gerne, og han skulle så stå for ‘Årets Herreprodukt’. Ellen og Jon spillede teater sammen sidste forår, så hun gav ham en lummer introduktion som den flotteste mand syd for Alperne, mens Peter Frödin gentagende gange kaldte ham flot og HØJ! Hvorfor det var lidt synd, at Jon så steppede op på scenen og måtte sande, at mikrofonen var sat for højt til ham. 😉
Men han klarede det supergodt og lignede selvfølgelig en million på scenen, selvom han var ganske nervøs for sådan at skulle derop uden at spille en rolle.

13113180_10153975609441886_571801811_o
Efter prisuddelingen tog vi en taxa hjem til Nørregade, og i samme nu, som vi skulle til at dreje ind i vores opgang, mødte vi en masse, vi kender, som skulle til åbning af Remees nye natklub, så vi smed vores jakker ind i opgangen og gik med på disko. Jeg tror, vi var der i 12 minutter, før vi måtte kapitulere efter en uge med syge børn og voksne, så vi kravlede tilbage over vejen, og klokken lidt i midnat faldt vi i søvn som to gange overtrætte Torneroser. Jeg sov i cirka tre kvarter, før Hugo vågnede, og så driblede jeg rundt med ham til kl. 4.30 næste morgen. Men jeg fik da 2,5 times sammenhængende søvn, inden vi stod op kl. 7. 😉 #lifewithkids
13149878_10153975609451886_2053229837_n

Min fine buksedragt er fra Gestuz! Jeg ville egentlig have haft kjolen i samme stof, men så synes jeg pludselig, at buksedragten var en del sjovere. Og det blev jeg glad for, da der var ikke mindre end TO kvinder i selvsamme kjole, og jeg var den eneste, der havde valgt dragten i stedet. 🙂
Den er enormt behagelig at have på – man skal bare lige holde øje med babs og nutte, som har en del mere adgang til fri luft, end i hvert fald mine er vant til. Mine sko er mine yndlings fra freakin’ Buffalo! (Det forstår jeg stadig ikke) købt hos Sarenza.dk. De har dem vist desværre ikke derinde mere – havde ellers tænkt mig, at jeg ville have dem i alle farver.