20160525_130821
Indlægget er sponsoreret af Schulstad.

Vi har alle vore talenter. Nogle er skidegode til at style sager og fotografere dem, så det ser ganske fantastisk ud på deres blog/Instagram/facebook. Jeg kommer altid lidt til at grine, når jeg med stor møje forsøger at gøre dem kunsten efter, for det er jeg altså ikke ligeså god til …
Opgaven i dag var ellers som udgangspunkt nok til at give en madfotograf stramme bukser: Med et gavekort til Irma i baglommen skulle jeg smøre mig et par gode rundn’ommer med chia-rugbrød fra Schulstad og efterfølgende (og helst inden indtagelse) fotografere indsatsen.
Jeg var helt høj, da jeg tøffede rundt i butikken og puttede lækkerier i kurven, og min entusiasme aftog ingenlunde, da jeg kreerede mesterværkerne. Indtagelsen var også en absolut og meget stor fornøjelse (Prima Donna-ost gør noget godt for alt og alle! Altid!), men jeg føler mig bare som en klaphat, når jeg sådan kravler rundt på skrivebordet og gør mit ypperste for at fange essensen af min frokost. Jeg stillede sågar tallerknen over i vinduet for at se, om ægte sollys kunne gøre noget godt for projektet.

20160525_130812
Men hvorom alting er smagte mine madder aldeles fantabulous uanset, om man synes, jeg burde have fået hjælp til afbilledningen eller ej. 🙂
Og det er en del af temaet her. Jeg har jo altid været åben omkring, at jeg synes, at brun og gul mad er den bedste mad. Brun: Sovs, frikadeller og chokolade i langt de fleste afskygninger. Gul: Kartofler, bernaisesovs, kyllinge-nuggets og vingummier. Og selvom det kan lyde som en noget vitaminmæssigt speget kost, så ér det ikke det eneste, jeg spiser (omend jeg nok spiser mere af det end den gennemsnitlige københavner/blogger/kvinde på 34 i hovedstadsområdet). Men især efter ungernes ankomst i familien er jeg blevet mere interesseret i, at der kommer noget ordentligt i skrutten på os alle sammen. Vi skulle jo gerne holde længe. Og når man har spist op, må man heldigvis gerne få dessert. Jeg synes ikke, kalorier tæller negativt i regnskabet, hvis de indtages efter et godt og varieret aftensmåltid. Så har depoterne fået det, de skulle bruge, og resten er bare hygge. At de så alligevel sætter sig på sidebenene er jeg simpelthen for godt gift til at gide gå op i.
20160525_130801
Jeg spiser rugbrød til frokost 3 – 4 gange om ugen. Enten rugbrød eller chia-klappere. True story! Jeg er vokset op med rugbrødsmadder, og det og havregrød har altid været en fast bestanddel af min kost (de rammer så heldigvis med lidt god vilje også farveskalaen – brun og gul). Begge dele holder mig mæt længe og giver god energi og kraft. Jeg får altid god samvittighed af at spise rugbrød, og det er også det, ungerne får til frokost, når det er os, der står for den og ikke vuggestuen.
Og nu har de rare mennesker fra Schuldstad har givet mig en udfordring: D. 7. juni kl. 16 skal jeg løbe 5 kilometer ved ALT for Damernes løb, som Schulstad er sponsor af. Og selvom jeg propper mig med fiberrigt rugbrød inden da, skal det nok vise sig at blive interessant, for jeg har overhovedet ikke løbet siden sidste sommer, da jeg stadig var fast gæst i Arndals svedfabrik …
Men jeg glæder mig! Min søster har lovet at slå mig følge, og hun er en erfaren løber, så jeg håber ikke, hun bliver alt for flov over mig.

Jeg håber, mine billeder, trods deres sparsomme, kunstneriske islæt, alligevel kan tjene som inspiration til en god frokost. Og et bonustip: Listet chia-rugbrød smager sygt fråderen!