Mother
Indlægget er sponsoreret af Bownty.dk

Jeg har hele ugen op til den forgangne weekend været en lille smule træt af, at Mors Dag lige skulle falde på d. 1. maj, da vi allerede havde fyldt dagen op med fejringer. D. 1. maj er nemlig den dag, Jon og jeg blev kærester tilbage i 2011. Det fejrede vi jo i Nice for et par uger siden, så derfor takkede vi gladeligt ja, da min faster inviterede på lagkage i anledning af sin fødselsdag (hun er mean i et køkken og også ret sympatisk) netop i går, d. 1. maj.
Så selvom der var lagt op til en hyggelig dag, ærgrede det mig, at jeg ikke fik lejlighed til at fejre Mors Dag. Indtil Jon fortalte mig, at Mors Dag altså først er næste søndag, d. 8. maj. HURRA! Endnu en fejring i udsigt! 🙂

Jeg har aldrig været typen, der har båret julen ud eller i det hele taget skippet en fejring. Jeg elsker at glæde mig til ting, og der er ofte nogen, der siger, at jeg skal passe på, om det, jeg glæder mig til, nu kan leve op til forventningerne. Og det er lidt noget fis, for det kan det altid. For mig har glædelige oplevelser tre faser.
1) Glædningsfasen, hvor man ser frem til det, man skal. Forestiller sig, hvordan det bliver og håber på godt vejr og planlægger med forventning i maven.
2) Event-fasen, hvor man oplever det, man havde glædet sig til. Et bryllup, en middag ude, en 24-timers tur til Nice, en vaffelis på Langelinje – whatever!
3) Minderne. Også en yndlingsfase for mig, for i minderne gemmer jeg sjældent det, der ikke lykkedes. Fra vores tur til Nice husker jeg ikke tilbage på, at jeg synes, det var lidt weird at være væk fra ungerne, og at vi sov ad H til, fordi sengen var for blød og vi begge to var blevet forbrændte. Jeg husker, at solen skinnede, at det var svinehyggeligt at spise frokost i de små gader, at vi vandt penge på casinoet, og at vi bestilte en is på roomservice som det sidste den  dag.

Og derfor, mine damer, synes jeg, vi bør fejre noget mere!
Eksempelvis Mors Dag! Jeg ved godt, mange anser Mors Dag som noget amerikansk og kommercialiseret nonsens, men det er altså kynisk, synes jeg. Jeg synes, det er skønt, der er en dag, hvor man bliver mindet om at hylde sin mor. Om man så er typen, der køber blomster, skriver en sang eller inviterer på frokost – bare man gør noget, der bryder med hverdagen og skaber en plads til noget ekstra og lidt magisk.

Bownty.dk er for dealsites, hvad momondo.com er for flyrejser. På Bownty.dk har de meget belejligt lavet den fineste oversigt med forslag til oplevelser, man kan give sin mor i anledning af Mors Dag. Eksempelvis kan man give et gavekort til en klipning og efterfølgende føn og styling hos en frisør på Frederiksberg for kun 299 kr. (normalprisen er 990 kr. Det er da meget vildt, alligevel). Man kan også give en lækker middag for bare 99 kr. eller en ansigtsbehandling for 250 kr. Mulighederne er mange og meget mor-egnede. Nu ér jeg jo selv mor, så det tør jeg godt skrive under på. 😉

Så der er ingen grund til at være vag omkring det! Gå all in og fejr MOAR på søndag! Jeg har allerede underrettet Jon og ungerne om, at jeg vil i kolonihaven, og så vil jeg sådan set overlade dagens øvrige overraskelser til dem.