13288983_10154023311471886_1097036226_n

Den her weekend er sådan en af dem, der godt kunne gå hen og gå over i historien. Hvis I ved, hvad jeg mener. Altså ikke sådan minut for minut, men jeg har bare så mange gange siden i går aftes, da jeg myssede mine unger farvel og cyklede ud i sommersolen med min mand, tænkt “Gem lige det her billede på din indre harddisk, MM! For det her er the good stuff!”

I går aftes var Jon og jeg inviteret til fest hos nogle af vores venner, som er så heldige at have en lejlighed med en tagterrasse med udsigt over marmorkirken og mange af byens øvrige tage og spir. Jons søster, ungernes faster, som i en rum tid har været deres yndlings-menneske næstefter os, havde sagt ja til at passe dem. Om to måneder bliver hun selv mor til det, der bliver ungernes første fætter, så det er om at presse citronen og nyde hendes opmærksomhed, mens vi/de kan. 😉
Camille, ungernes faster, er typen, der er bedre til at forstå 2-åriges hjerner end de fleste. Da Hugo så hende, hev han Sænke Slagskibe ud af spil-reolen, og hvor jeg nok ville have sat det på plads og foreslået LEGO i stedet, går Camille straks igang med at sænke slagskibe – bare med fornyede regler, der er rollinge-opdaterede. Og Krapylerne er komplet vilde med det!

Da jeg tog sko på, spurgte Berta, om jeg skulle på arbejde, og jeg svarede, at det skulle jeg ikke, men jeg skulle ud og lege med far. Hun grundede lidt over det, men svarede så: “Mor lege far, Berta lege Hugo og Mille. Hej, heeej, moooaaar!”, mens hun vinkede. Og Hugo havde travlt med noget Bøf Stroganoff, så han vinkede bare.

Jeg havde inviteret Jon med ned på Condesa ved Højbro Plads. Stedet åbnede cirka samtidig med, at jordmødre på Riget befriede Krapylerne fra min mave, så jeg har lidt glemt, det findes, hvilket er en fejl, da de laver mexikansk mad, som Jon elsker næsten lige så højt, som han elsker international fodbold.
Og i går skinnede solen, og vi fik et bord midt i den, og så gav vi den helt op, og Jon fik lov at bestille for os begge. Det resulterede i margeritas og tacos, som man selv byggede. Alene farverne på maden var så flotte og sommeragtige, og jeg har sjældent været ude og spise med en Jon, der var så næringsmæssigt beriget, så det var alle pengene værd – også selvom jeg ikke kan lide tequila.
Aftenen og den første del af natten tilbragte vi så på taget af København, hvor vi sludrede med gamle flammer (mest mig) spiste hotdogs (mest Jon), grinede af dumme vitser, folk fyrede af, drak masser, masser, masser af gin/tonics og nøøøød, at man kunne befinde sig udenfor uden at fryse ihjel. Da natten var tæt på at blive vendt på vrangen, og solen var på vej retur, cyklede vi dog ned til metroen og tog den lune vej hjem. Jon var trods alt i shorts.

Her til morgen vågnede vi til lyden af ingen lyd, hvilket er en sjældenhed i Langehjemmet. Ungerne er skrivende stund stadig på legeplads med fasteren, og vi har spist stegte æg, bacon, pølser og kartofler på altanen og skyllet det ned med iskold cola. Nu spiller Jon computer-fodbold, mens jeg laver det her, og efter ungernes lur, triller vi op i kolonøjseren.
Jeg har helt seriøst sommerfugle i maven over det, jeg lige har skrevet! FUCK (Ja, undskyld, nogle mener, at jeg bander for meget), jeg synes, at livet er fedt! Og Jon og jeg har sådan lidt en ny honeymoon-face kørende for tiden. Måske fordi, ungerne er rundet de to år, som folk sagde, ville blive de hårdeste, og vi er lidt lettede over, at vi stadig synes, at livet med hinanden er optur, hehe! Jeg nyder det, ham, dem, sommeren og mine tømmermænd for fulde hammer, og jeg håber, at I, der læser med, har en vidunderlig lørdag! 🙂