Skærmbillede 2016-06-03 kl. 09.06.12
YES, mand!! Freaking YES!
Jeg læste kommentarerne om denne video på facebook, inden jeg selv så den, og jeg må indrømme at synes, at folk da godt nok var lige lovligt rørstrømske på sådan en fredelig fredag formiddag, hvis de kunne tude til en dansk Momondo-reklame. Men jeg tudede også! Det er så FINT!

Momondo har lavet en reklame, hvor de har inviteret en masse mennesker af hver sin nationalitet, som alle er ret stolte af at være fra det sted i verden, de nu mener, de kommer fra. Særligt er der en brite og en islænder, som ikke mener, at noget kan måle sig med deres herkomst. Og de mener samtidig, at de er 100% “race-rene”, for nu at bruge et lidt ækelt udtryk.

Men de bliver klogere. Og de kan faktisk godt lide det, hvilket næsten er det smukkeste ved videoen. Det bedste, der kan ske, er nogle gange, når vores fordomme tager røven på os. Det hjælper os til at se alt i livet på en ny måde.

Se lige den her fine video! Jeg bliver sgu helt stolt på Momondos vegne over, at de har tænkt SÅ meget ud af boksen i en tid, hvor det her budskab virkelig gerne må spredes som en steppebrand. <3
Så del, del, del!

Jeg havde en plan om at lave ‘Ugens Hjertestarter’ til en ugentlig ting (obviously), men det er sgu nemmest og mest reelt, når jeg lige falder over noget, der går i tikkeværket på mig. 🙂
De to første hjertestartere kan ses her og her.