Skærmbillede 2016-06-26 kl. 08.28.43
I går kunne jeg næsten ikke være i min krop og da slet ikke på mit kontor i det pragtfulde vejr, der var drejer op for! Derfor hentede jeg Krapylerne, da de vågnede fra lur i vuggestuen kl. 13.30, og så tog vi tog og bus ud i kolonøjseren! Her fik jeg pustet nyt liv i badebassinet, og der plaskede ungerne så rundt, mens jeg halede ukrudt op af de vanvittigt mange staudebede, vi er blevet beriget med herude. Det var præcis den slags eftermiddag, jeg havde drømt om, faktisk! Den drømte jeg om allerede sidste år, da vi købte huset, men da var ungerne for små til at kunne foretage sig noget som helst, som ikke involverede mindst én voksen. Og det kan de faktisk godt nu! De tjekker ind nu og da, men så længe de har mig i øjenkrogen, og jeg af og til udbryder noget imponeret eller begejstret over deres bedrifter, og udfoldelsesmulighederne er interessante nok, så leger de gerne grinende sammen en 20-30 minutters tid ad gangen. Jeg ELSKER det! Det føles så familieagtigt, når de griner af noget, jeg ikke er en del af, og de der små pauser, hvor jeg ikke behøver at synge sange, lave sandkager eller bygge ting i lego, der utaknemmeligt straks derefter rives ned, er nu også meget rare.
Om aftenen kom Jon og en af mine veninder og hendes halvstore børn. Vi gik alle sammen over til ‘Sporten’, som det hedder her i foreningen. Altså hallen, hvor der ved arrangenenter ee livemusik og salg af fadøl og udenfor kan spilles minigolf. Her kunne man købe det, som kassemesteren kaldte et “proppe-Hans”-armbånd, hvilket betød, at man med det på armen havde turpas til alt det kød og den færdiglavede kartoffelsalat, man kunne rumme. Desuden var der tre hoppeborge og en pose gratis Matador Mix til alle børnene. Vi spiste selvfølgelig det meste af deres – alt andet ville jo være uforsvarligt.

Vi nåede ikke at se bålet blive tændt, før himlen åbnede sig, og Gud hældte alt sit badevand ud over hele Skovlunde – og det meste af Danmark i øvrigt. Det lynede og tordnede, og vi havde førsteklasses udsigt til det hele fra stuen i kolo’en. Dog rettede vi blikket mod Jons computer og hyggede os med ‘The Fan’ med Robert Deniro og Whestley Snipes, da ungerne var faldet i søvn.
Klokken 23 blev Jon og jeg vækket ved et kollektivt sæt, da kolonihaveforeningen fyrede op for et kæmpe fyrværkerishow. På mirakuløs vis sov ungerne igennem det, mens Jon og jeg trippede ud på terrassen og iagttog løjerne. Det så fantastisk ud, sådan som himlen var lige dele farvestrålende fyrværkeri, lige dele lynild. Som om Gud og mennesker havde en form for blærerøvs-kamp kørende. Og det var enormt eksotisk sådan at se fyrværkeri uden at fryse! 🙂

I dag har vi svedt, svedt, drukket og spist. OG jeg har sovet en lur på to-en-halv time sammen med ungerne. I skrivende stund er Jon i teatret med sin mor, og ungerne nægter at lægge sig til at sove. De kaster med Pixie-bøger, synger sange og beder om is. Men den eneste, der skal have flere is i dag, er mig! 🙂

Med ønsket om en fabelagtig fredag! Med fritter, friller, frås eller fristelser. <3