14055591_10154210958471886_87041839_n

Søde, seje, spændende Sebastian Bull!
Sebastian er et af mine allernyeste bekendtskaber, men jeg kan fortælle, at Sebastian gør et allerhelvedes godt førstehåndsindtryk. Selv med tømmermænd.
Vi mødtes for præcis 14 dage siden, da jeg fredag skulle køre Jon til kursus i Odsherred. Han havde på forhånd informeret mig om, at en anden skuespiller, som han kender fra fodbold, ville køre med, og det var altså herren her. Jon og jeg havde på den bemeldte dag seriøse tømmermænd, da vi om torsdagen var røget alt for stenhårdt i øltønden sammen med et vennepar, mens min søster tilså vores efterkommere. En tønde, vi først kravlede op af ved 4-tiden om natten i øvrigt. Og heldet skulle vise sig, at Sebastian var i præcis samme forfatning, så første stop var selvsagt Burger King (eller: Selv sagt ville have været McDonald’s, hvis jeg var alene, men drengene insisterede på dette eksotiske foretagende, der da i øvrigt laver nogle helt OK burgers), inden vi begav os ud på en små to timer lang køretur.

På turen fik vi talt stort set alt mellem himmel og jord igennem (nogle gange falder den slags lettere på tømmermænd), og da jeg havde taget afsked med drengene, kunne jeg ikke dy mig for gennem Jon at bede Sebastian deltage i denne lille gimmick, hvilket han heldigvis sagde ja til.

Sebastian er selvlært skuespiller, og han har allerede medvirket i en hel del sin relativt unge alder taget i betragtning. Han har blandt andet medvirket i filmene 9. April, Jagten og Submarino, og jeg ved, at man kommer til at se ham endnu mere i fremtiden, for han er mega-dygtig, og så har han et fjæs, man bare har lyst til at blive ved med at stirre på. (Det kan man i øvrigt gøre alt det, man lyster, på Instagram her).

Og ja, Sebastian er så altså single. Jeg lovede jo at diske op med sådan én. 😉

Alder: 21 somre
By: Frederiksberg
Højde og vægt: 1,85/ 75kg.
Stjernetegn: Vægt
Kæreste: Nybagt single
Stilling: Autodidakt Skuespiller
Fritidsinteresser: Se fodbold, helst i Parken. Feste med en vodka Redbull i hånden og spise god mad.
Favorittøj: Mads Nørgaard og Han Kjøbenhavn
Livret: Spaghetti med kødsovs, jeg vælder ofte et lokum…
Mit bedste feriested: Maldiverne
Det tænder jeg på: En kvinde, som ikke bruger særlig meget makeup.
Hvilke tre ting ville du tage med på en øde ø?: En sød pige, en hat og ubegrænset øl.
Beskriv dig selv med få ord: Hurtig, spontan og livsglad.