img_5016.jpg
Mens vi er på besøg hos De Gamle, sover både ungerne og jeg i Pigekammeret. Det er min søsters gamle værelse blevet døbt, efter at det siden starten af dette årtusind primært har tjent som gæsteværelse, når en af husets i alt tre tilhørende piger er på besøg.

I morges blev jeg vækket kl. 5.15, da Hugo satte sig op i søvne og ganske ubarmhjertigt skreg “SYYYYYNG, moooor!”. Jeg blev så forskrækket, at jeg umuligt kunne sove igen, og det godt det samme, for en halv time senere var begge ynglinge vågne og krævede forplejning. Således på kraftig opfordring begav vi os ned i køkkenet, hvor jeg kradsede søvnen ud af øjnene og gav mig til at lave havregrød. Hvilket ungerne da i grunden heller ikke ville finde sig i. De sad inde i stuen med alle deres legesager OG hinanden som selskab, men det var ikke nok – jeg skulle absolut også agere hovedrolle i deres forehavende. Jeg svarede, at jeg ikke kunne underholde dem nu, idet jeg var ved at imødekomme det ønske, de fremsatte to minutter forinden. Det skabte en akut dårlig stemning med to skrigende unger, der liggende på hver deres mave slog i gulvet og FORLANGTE underholdning og deltagelse fra moderlig side.

Jeg hørte mig selv vrisse, at der da ingen grund var til at få mig til at føle mig som sådan en dårlig mor. At lave morgenmad til sine poder, inden fanden i øvrigt får sko på, betragtes i de fleste kulturer som et udtryk for omsorg og ikke som misrøgt. “Jeg står jo for helvede og laver havregrød, unger! Jeg sidder jo ikke ude i opgangen og jager kanyler i armen, vel?!”.

Men lige lidt hjalp det. As always. Så de blev installeret på hver sin taburet og udnævnt til henholdsvis redaktør for sukker og smør-kaptajn.

Satme heldigt for dem, at de er så cute. 😉